Naalakkersuisoq for sport om vacciner til atleter: Jeg kan ikke love noget

Peter Olsen (IA) vil gerne tage en snak med Maria Grødem, for at høre om, hvilke udfordringer hun har. Men naalakkersuisoq for sport kan ikke hjælpe hende med at blive vaccineret.
- Jeg kan desværre ikke ændre de planer og det arbejde, som formanden for naalakkersuisut og coronasekretariatet har lagt. Kort sagt, kan jeg desværre ikke gøre noget, siger Peter Olsen.
Skrevet af Bibi Nathansen
08. juni 2021 05:35

For første gang har sporten sin helt egen naalakkersuisoq, men når det handlet om vacciner til landets atleter, er der ikke meget hjælp at hente.

Senest har Maria Grødem fra Nuuk, som den første grønlænder nogensinde kvalificeret sig til VM i crossfit.

VM-konkurrencen foregår i USA, og for at være bedre sikret mod smitte og for at undgå at sidde i isolation i en uge ved ankomst, stod hun i kø ad flere omgange, da der sidste uge blev vaccineret i hovedstaden.

Selvom hun ikke er berettiget en vaccine, fik hun første skud efter tre timers venten. 

LÆS OGSÅ Crossfit-Maria kæmpede sig til overskudsvaccine

Maria Grødem siger, at det er ærgerligt, at grønlandske atleter ikke kan få tilbudt vacciner. 

Hun vil ellers gerne have, at der bliver lavet en speciel vaccineplan for landets atleter. Hun mangler nemlig det andet vaccinestik for at blive færdigvaccineret.  

Naalakkersuisoq for sport kan desværre ikke hjælpe 

KNR har talt med naalakkersuisoq for sport, Peter Olsen (IA), der fortæller, at han ikke kan gøre noget for atleter, der skal repræsentere Grønland. 

- Jeg kan desværre ikke ændre de planer og det arbejde, som formanden for naalakkersuisut og coronasekretariatet har lagt. Kort sagt, kan jeg desværre ikke gøre noget, siger Peter Olsen til KNR.

Så man kan ikke ændre noget i forhold til at kunne vaccinere atleter. Men kan du hjælpe på andre måder?

På eget initiativ har jeg bedt mine embedsmænd kontakte Maria Grødem - da det er vigtigt og meget spændende, vil vi gerne høre fra hende og jeg glæder mig til at møde hende og tale med hende, siger Peter Olsen.

LÆS OGSÅ Maria Grødem skal til VM i crossfit

Om den åbne invitation siger Peter Olsen, at han vil høre Maria Grødem ad i forhold til, hvilke udfordringer hun har og hvor langt hun er fra at nå sine mål. 

- For det er korrekt, at det er vigtigt og vi bliver nødt til at støtte hende, når hun skal deltage til så stor en konkurrence. Derfor håber jeg, at selvom jeg ikke kan ændre noget, så vil jeg prøve at rette henvendelse til de rette instanser, hvis der er noget, hun mangler, siger Peter Olsen. 

Har du et eksempel på, hvordan du kan hjælpe?

Det kommer an på henvendelsen, og derfor er jeg spændt på Maria Grødems konkrete henvendelse. Derfor kan jeg ikke på stående fod sige, hvordan jeg kan hjælpe. Men vi har Grønlands Idrætsforbund og Team Greenland og i samarbejde med dem, kan jeg love, at jeg vil prøve at gøre noget, siger Peter Olsen til KNR.