Naalakkersuisoq reagerer på opsigelse fra eneste sygeplejerskes i Narsaq

Efter KNR’s omtale af, at Narsaqs eneste sygeplejerske har sagt op har Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim (D), udsendt en pressemeddelelse som reaktion på sagen.

Anna Wangenheim siger til KNR, at hun er ked af og beklager, at situationen er endt, som den er.

- Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er meget ked af, at situationen er nået dertil, og jeg beklager, at det ikke har været muligt at finde løsninger i fællesskab.

- Selvom jeg naturligvis ikke kan udtale mig om de enkelte medarbejderes forhold, vil jeg gerne understrege, at vi som naalakkersuisut arbejder på at fastholde medarbejdere gennem forskellige initiativer inden for de økonomiske rammer, vi har til rådighed. Derfor beklager jeg meget, at situationen er endt på denne måde, siger Anna Wangenheim (D).

For halvandet år siden opstod der problemer i forbindelse med ændringer i lægebemandingen på sundhedscenteret i Narsaq. Det fortalte Berit Byg, der nu har sagt op, til KNR.

Bekendtgørelse fra 2011 skal ændres

Naalakkersuisoq for Sundhed oplyser, at hun har fået indsigt i nogle af årsagerne til, at sundhedscentrene i Grønland har svært ved at rekruttere medarbejdere, og at dette samtidig hæmmer udviklingen:

- Vi har blandt andet identificeret nogle mulige årsager. Jeg vil blandt andet pege på den bekendtgørelse fra 2011, som jeg tidligere har nævnt. Den kan muligvis have medført, at den centrale administration har begrænset sundhedscentrenes mulighed for at inddrage medarbejderne. 

- Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg kan se, at lovgivningen muligvis har været en del af hindringen. Det kan have betydet, at medarbejdere på de mindre sundhedscentre i mindre grad er blevet inddraget. Det vil vi gerne ændre, siger hun.

I 2011 blev sundhedsvæsenets sundhedscentre i Grønland samlet i større enheder.

Sammenlægningen betød, at der blev etableret centrale regionssygehuse i fem byer.

Anna Wangenheim siger, at etableringen af de centrale sundhedscentre har betydet, at ledelserne har fået større ansvar for blandt andet personaleforhold og økonomisk styring. Det har medført, at medarbejderne på sundhedscentrene i mindre grad er blevet inddraget. Det skal der nu ændres på, fortæller hun.

- Det er blandt andet det, vi gerne vil sætte fokus på. Lovgivningen er muligvis uklar med hensyn til, hvor meget medarbejderne kan inddrages. 

- Vi vil med lovgivningen understrege, at de medarbejdere, der står for det daglige arbejde, skal have tillid og mulighed for at blive inddraget og tage medansvar for udviklingen.

Ingen besparelser 

I forbindelse med ændringerne i lægebemandingen i Narsaq fik Berit Byg ifølge eget udsagn oplyst af sundhedsvæsenets ledelse, at reduceringen af personalet skyldtes besparelser. Det fortalte hun til KNR.

Men ifølge Anna Wangenheim er der hverken blevet gennemført besparelser eller personalereduktioner i sundhedsvæsenet.

- Sundhedsvæsenet har, historisk set, aldrig fået tilført så mange penge gennem de økonomiske bevillinger, som det har fået nu.

- Derfor har vi også arbejdet på at undgå besparelser, og det gjorde vi allerede sidste år. Samtidig har både sundhedscentrene og de regionale sygehuse fået ekstraordinære bevillinger ud over budgettet.

Har sundhedsvæsenet i Sydgrønland fået færre økonomiske bevillinger?

- Nej. Både sidste år og i år har de fået ekstraordinære økonomiske bevillinger. Der er derfor politisk opbakning til sygehusene langs kysten og til de mindre sundhedscentre. Derfor kan vi ikke genkende billedet af, at der bliver sparet på sundhedscentrene, siger Anna Wangenheim.

KNR har lavet et større interview med naalakkersuisoq om sundhedsvæsnet, og det vil blive foldet ud den kommende tid.