'Jeg har svigtet patienter': Lægemangel og færre ansatte presser Narsaq
- Hele det sidste halve år har simpelthen været så hektisk, hvor jeg virkelig har levet med en konstant fornemmelse af svigt af mine patienter.
Sådan beskriver Berit Byg sin hverdag på sundhedscenteret, hvor hun har arbejdet i fire et halvt år som byens eneste fastansatte sygeplejerske.
Nu har hun sagt op, for hun mener simpelthen ikke, at det er fagligt ansvarligt at blive i rollen længere.
KNR har tidligere talt med Berit Byg om hendes opsigelse og bekymring for Narsaqs fremtid. Her ser vi nærmere på, hvordan de forringede arbejdsvilkår konkret kommer til udtryk i hverdagen.
I april blev bemandingen på sundhedscenteret reduceret. Nu er der ifølge Berit Byg kun to sundhedsfaglige medarbejdere på arbejde til at passe både skadestuen og de indlagte patienter.
Tidligere var der typisk to sygeplejersker til at dække skadestuen, og en faglært medarbejder til at tage sig af patienterne på afdelingen.
- Det er blevet væsentligt værre, efter at de har bestemt, at vi kun må være to sundhedsfaglige på arbejde til at passe en skadestue og en afdeling, siger hun til KNR.
Hun understreger, at en mindre befolkning ikke nødvendigvis betyder et mindre behandlingsbehov.
Narsaq har omkring 1.250 indbyggere, og ifølge Berit Byg har sundhedscenteret haft mange alvorligt syge patienter med omfattende behov for pleje.
Også antallet af tolke og portører blev, ifølge hende, forsøgt reduceret i løbet af foråret. Nedskæringer blandt tolkene blev dog afværget, mens en portør er stoppet på grund af situationen.
Sygeplejersker overtager flere opgaver
Lægemanglen er, ifølge Berit Byg, en væsentlig del af problemet.
For omkring halvandet år siden blev det besluttet, at sundhedscenteret ikke længere skulle have en læge i vagt. Det har betydet lange perioder uden en læge fysisk til stede og flere opgaver til sygeplejerskerne.
- Og så træder vi til, siger hun om de opgaver, der tidligere lå hos lægerne.
Sygeplejerskerne samarbejder med læger andre steder i sundhedsvæsenet. Men ifølge Berit Byg skifter lægerne løbende, og de har ofte ikke selv set patienterne i Narsaq.
Den seneste læge rejste, ifølge hende, i slutningen af august efter to måneder i stillingen. Før det havde personen været der i tre måneder.
- Det synes jeg jo i den grad er katastrofalt, at der går så lang tid mellem, at det er muligt, siger hun om ventetiden på at få patienter tilset af en læge.
Hun kan ikke sige, om konkrete patientforløb ville have udviklet sig anderledes med bedre lægedækning. Men hun har flere gange overvejet, om problemer kunne være blevet opdaget og behandlet tidligere.
'Jeg har svigtet'
Arbejdspresset bliver særligt tydeligt, når flere patienter har brug for omfattende pleje på samme tid.
- Noget af det værste, jeg har oplevet, var at have flere døende patienter indlagt samtidig, der virkelig var plejekrævende, fortæller Berit Byg.
Når flere patienter har brug for hjælp samtidig, må medarbejderne prioritere, hvem de kan være hos. Det efterlader ifølge Berit Byg patienter med behov, hun ikke altid kan nå at imødekomme.
- Og når du er så få på arbejde og løber så stærkt, så ved man, at man svigter, fordi du kun kan være ved én ad gangen. Og jeg ved også, at jeg har svigtet, fordi jeg kun kunne være ved én ad gangen. Og det er næsten ikke til at bære, når det er på den måde, siger hun.
For at få arbejdet til at hænge sammen har hun forsøgt at kompensere ved at arbejde over, give afkald på fridage og bruge aftenerne på at læse faglitteratur.
Men den ekstra indsats fjerner ikke hendes bekymring for, om hun kan nå alt det, patienterne har brug for.
Hun frygter også, at arbejdsvilkårene øger risikoen for faglige fejl, som kan få konsekvenser for hendes autorisation.
Samtidig er sundhedscenteret afhængigt af korttidsvikarer, når det overhovedet er muligt at skaffe dem.
- Det bliver naturligvis værre. Jo mere belastet og dårligt arbejdsmiljøet bliver, desto sværere bliver det også at rekruttere ordentlig arbejdskraft, siger hun.
Hun frygter dermed en selvforstærkende udvikling, hvor færre medarbejdere øger presset på de tilbageværende og gør det vanskeligere at tiltrække nye.
Arbejdstelefonen ringer
Under KNR's interview med Berit Byg ringer hendes arbejdstelefon gentagne gange. Hun må afbryde samtalen for at tage imod opkald fra patienter, der har brug for sundhedsfaglig hjælp.
Berit Byg har nu sagt op og rejser tilbage til Danmark i december.
Hun frygter, at presset ikke alene går ud over medarbejderne, men også gør det vanskeligere at sikre patienterne den behandling og pleje, de har brug for.
I fredags blev der holdt personalemøde, fortæller Berit Byg, hvor der kom flere dårlige nyheder.
- Det ser ud til, der ikke er flere sygeplejersker og kun ganske få assistenter tilbage i Narsaq fra den 1. december. Folk oplever det simpelthen for utrygt med så dårlige normeringer. Så væsentligt mere kritisk situation nu, end før vi gik til mødet, siger Berit Byg.
Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, afviser i et skriftligt svar, at naalakkersuisut har truffet en beslutning om besparelser eller nednormeringer på sundhedscenteret i Narsaq.
Hun henviser til, at den daglige drift, herunder bemanding og vagtplaner, tilrettelægges af sundhedsvæsenets ledelse.
KNR har kontaktet sundhedsvæsenet med spørgsmål om blandt andet lægedækning, bemanding, budget og patientsikkerhed, men har ikke modtaget svar inden udgivelsen.
