Naalakkersuisut bakker op om de 143 kvinder, der har valgt at trække den danske stat i retten, efter at de ufrivilligt fik opsat spiral af danske læger her i landet i 1960’erne og 70’erne.

Det understreger Naaja H. Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for blandt andet Justitsområdet og Ligestilling og den ansvarlige på området:

- Jeg forstår udmærket kvindernes behov for at få deres sag prøvet. Det tror jeg, hele samfundet forstår og bakker op om, siger Naaja H. Nathanielsen.

- Det her er kvinder, der har fået deres liv voldsomt ændret. Jeg forstår godt, at de har valgt at tage det skridt. Som samfund tror jeg, at vi alle føler med dem (kvinderne, red.), for vi er alle sammen påvirket af det her.

Blander sig ikke i dommen 

Hun understreger dog samtidig, at politikkerne på ingen måde blander sig i rettens vurdering af kvindernes sag.

- Vi tager ikke stilling til sager, som foregår ved en domstol. Vi bakker kvinderne op, men hvad domstolen, kommer frem til, kan vi naturligvis ikke politisk have en holdning til.

Naalakkersuisut og Landslægeembeddet udgav i sidste uge et notat med en status på omfanget af spiralsagerne.

I samme ombæring oplyste naalakkersuisut, at man vil påbegynde en afdækning af de menneskeretlige aspekter ved spiralsagen.

Det handler om hele samfundet 

Naaja H. Nathanielsen peger da også på, at der ud over den enkelte kvindes retsfølelse også er et større, samfundsmæssigt aspekt ved spiralskandalen.

- Det handler dels om at få anerkendelse og oprejsning fra den danske stat, men jeg tror også, der er flere lag, siger hun og fortsætter:

- Det er en historisk sag. Det er én i rækken af sager, hvor der er sket brud på rettigheder. Det er ikke kun de kvinder, der er berørt, det er sådan set os alle sammen. Vi kan se, hvordan vores fertilitet som samfund hamrede ned, da kampagnen begyndte.

I perioden fra 1966 til 1975 faldt fertiliteten fra i gennemsnit næsten syv børn for hver kvinde i aldersgruppen 15-45 år til 2,4 børn i gennemsnit. Det fremgår af notatet fra Landslægeembedet.