Kommentator: Nødvendigt med en formandsdebat

Det er et udtryk for et splittet parti når Siumut Sisimiut gerne vil tegne et profil af den næste formand, mener politisk kommentator, Sten Lund. Han mener dog også, at det er et emne, der skal luftes ud.
Sten Lund
Foto © : KNR / Paarnaq Hansen
01. juni 2017 06:13

- Det er en nødvendig debat, de tager op.

Det siger Sten Lund, om debatten om, hvilken profil, der ønskes af en kommende Siumutformand.

Men en debat ville ikke være nødvendigt, hvis der var tale om et sundt parti.

- Det er nok et udtryk for to fløje, der skiller sig fra hinanden, siger kommentatoren og tilføjer, at det hovedsageligt er spørgsmålet om selvstændighed, der deler Siumut.

Det er Siumut Sisimiut, der har arrangeret debatten om, hvilken formand, partiet har brug for.

LÆS OGSÅ Lokalafdeling angriber formand i kamp mod splittelse

Normalt har en partiformand, der også er formand for Naalakkersuisut, opbakning fra sit bagland. I hvert fald udadtil, for ifølge Sten Lund, er dette langtfra den første gang, at der er uro i et naalakkersuisut-ledende parti op til en generalforsamling.

- Der har været flere af den type problematikker før i Hjemmestyrets historie, så det er egentlig ikke første gang. Nu er det bare mere udtalt, lyder det fra Sten Lund.

Siumut Sisimiut har hverken den store tiltro til nuværende formand, Kim Kielsen, eller udfordreren, Vittus Qujaukitsoq, og deres evne til at lede partiet.

LÆS OGSÅ Siumut Sisimiut kritiserer tøvende Kielsen

De er dog to profiler, der repræsenterer de partifløjende. Og hvis Siumut Sisimiuts debat skal være en succes, skal det være en forløber til noget, der forener fløjene, mener Sten Lund.

- De bliver nødt til at udvise internt samarbejde udadtil for at kunne bevare deres legitimitet i forhold til stemmerne, siger politisk kommentator, Sten Lund.