Mor til traumatiseret søn fra Nuugaatsiaq: Han frygter stadig, at bølgerne kommer

Ivalu Møllers søn husker stadig den grusomme dag i 2017, da tsunamien ramte. De har svært ved at få hjælp få hjælp til ham.
- Han er begyndt at ringe til mig, når han er alene hjemme og sige: mor, jeg er bange, kom hjem, siger Ivalu Møller. Foto © : Malik Brøns / KNR
23. maj 2021 18:13

- Hvorfor kan jeg ikke bare dø? Hvorfor var jeg ikke blandt de omkomne i Nuugaatsiaq?

Det har Ivalu Møllers 9-årige søn sagt.

Ivalu Møller er 31 år. Hun er fra Nuugaatsiaq og er alenemor til to børn.

Hun husker klart den dag, da tsunamien ramte i 2017. Hendes søn var blot fem år.

Hun flygtede op ad fjeldet med sin søn, da bølgerne begyndte at strømme ind mod Nuugaatsiaq.

LÆS OGSÅ Tsunamifare i Karrat Fjorden: 176 beboere får tilbudt flytning

Men hun så et andet barn, som stod hjælpeløst alene. Hun sagde til sin søn, ”løb videre op ad fjeldet, jeg skal nok komme med.”

Ivalu Møller fik hjulpet det andet barn med op ad fjeldet, og hun blev genforenet med sin søn. De blev derefter evakueret, og i dag bor de i Uummannaq.

Tårer og blod

Men det var en hård oplevelse for dem begge. Sønnen husker også dagen tydeligt, fortæller Ivalu Møller.

- Han får vredesanfald, græder rigtig meget og kan ikke rigtigt sove, siger hun.

Hun siger også, at han får angst, spænder musklerne virkelig hårdt og begynder at bløde ud af næsen, mens han råber og græder, at han gerne vil tilbage til Nuugaatsiaq.

Når jeg spørger, hvad han er bange for, svarer han, at han frygter, at bølgerne er på vej.

Sønnen får tilbageanfald, når han for eksempel hører nogen snakke om Nuugaatsiaq eller tsunamien i radioen eller tv’et, og hvis han er blandt mange mennesker.

 

Foto © : Malik Brøns / KNR

Foto: Malik Brøns

 

Det sker også, når han ser nogen med veste på. Vestene minder ham om den dag, hvor de, der kom for at evakuere beboerne, havde veste på.

Da sønnen havde det værst, fortæller Ivalu, at han sagde: 

- Hvorfor kan jeg ikke bare dø? Hvorfor kunne jeg ikke bare været blandt de omkomne i Nuugaatsiaq?

- Det gør virkelig ondt som mor at høre sådan noget.

Bølgerne følger stadig med

Da tsunamien ramte, var det sommer. Hvor det altid er lyst i Nordgrønland.

Det er også lige for tiden i Uummannaq, og det minder dem om tiden i Nuugaatsiaq.

- Han har ikke lyst til at spise nu. Og han er begyndt at ringe til mig, når han er alene hjemme og sige, "mor jeg er bange, kom hjem".

- Når jeg spørger, hvad han er bange for, svarer han, at han frygter, at bølgerne er på vej.

Ivalu Møller er ikke bange for den nye tsunamirisiko, som Naalakkersuisut har præsenteret. Hun har oplevet det før - hun er kun bange for at miste nogen.

LÆS OGSÅ Statsgeolog om Karrat Fjorden: Det kan blive meget værre end 2017

Da Naalakkersuisut holdt borgermøder om den nye tsunamirisiko i Uummannaq i forrige uge, deltog Ivalu Møller.

Delegationen havde også en psykolog med, som hun har kontaktet i håb om at få hjælp til sin søn. 

Hun håber, at hun kan få hjælp fra psykologen, fordi hun har opgivet at søge hjælp i Uummannaq. Hun mener, at de lokale behandlere ikke kan magte at hjælpe hendes søn, selvom de har prøvet.

Vil flytte tilbage til en bygd

Ivalu Møller og hendes søn har været tilbage i Nuugaatsiaq for at se bygden igen. Sønnen vil nemlig meget gerne flytte tilbage. Da de var tilbage, ledte de efter hans legetøj og cykel.

- Han har ikke længere lyst til at få en cykel. Jeg tror, det er fordi, at dengang da bølgerne kom, cyklede han på ned mod stranden. 

For at hjælpe sin søn vil hun gerne flytte til en bygd igen. Men hun har ikke nogen bestemt bygd i tankerne - der må bare ikke være for mange mennesker.

- Jeg kan godt forestille mig at være bygdeboer igen, for det er noget han ønsker. Men på grund af mangel på et sted at bo, er vi nødt til at blive boende her.

  • En ny rapport viser, at et fjeldskred i Karrat Fjorden kan få langt større konsekvenser end først antaget. 
  • En tsunami kan nemlig blive fem til syv gange større end den, der ramte området i 2017.
  • Dengang blev bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq ramt af tsunamien.
  • Fjeldene i området rykker på sig, og hvis hele det urolige fjeldområde falder i havet på én gang, kan en tsunami nu også ramme Qaarsut, Niaqornat, Saattut, Ukkusissat, Ikerasak og Uummannaq.
  • 176 mennesker bor så tæt ved vandet, at deres huse kan blive oversvømmet. 
  • De er blevet tilbudt hjælp til at flytte – men det er frivilligt at tage imod tilbuddet.
Foto © : Google Maps