Statsgeolog om Karrat Fjorden: Det kan blive meget værre end 2017

Tsunamibølger, der er 5-7 gange større end i 2017. Det kan være konsekvensen, hvis hele det største ustabile fjeldområde i Karrat Fjorden vælter i havet på én gang.
Under 2017-skreddet blev Nuugaatsiaq og Illorsuit ramt af tsunamibølger. Falder hele Karrat 3 området i havet på én gang vil endnu flere bygder blive ramt, forklarer statsgeolog ved GEUS, Nina Skaarup. Foto © : Arktisk Kommando/Palle Lauritsen
13. maj 2021 11:40

I 2017 blev bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq ramt af en tsunami. 

Og bare få kilometer fra det gamle fjeldskred, er der tre ustabile fjeldområder i Karrat Fjorden. 

Det største af dem går under betegnelsen Karrat 3. 

Falder det i havet på én gang, er der fare for, at det vil skabe bølger, der kan ramme flere bygder end de to i 2017.

Det forklarer statsgeolog Nina Skaarup fra GEUS. 

- Karrat 3-fjeldet har en volumen, der er 12-13 gange større i forhold til 2017-fjeldskreddet, siger hun og uddyber:

- Under 2017-skreddet var det kun Nuugaatsiaq og Illorsuit, der blev ramt, men hvis vi får et skred fra Karrat 3, er det alle otte byer og bygder, der kan blive ramt.

176 hjem i risikozonen

Hun henviser til en ny tsunamivurdering, som det Norske Geotekniske Institut har lavet. 

Tre ustabile områder i Karrat Fjorden


Geologer fra både Grønland, Danmark og Norge har udpeget tre ustabile områder i Karrat Fjorden.

De ligger tæt på det ustabile fjeldområde, der skabte en tsunami i 2017, og er markeret med nummer 1, 2 og 3 på billedet. Det værst tænkelige scenarie er, at hele område 3 falder i havet på én gang.

 

 

Den viser, at 176 hjem risikerer at blive ramt af tsunami-bølger.

Det gælder bygderne Qaarsut, Niaqornat, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak og byen Uummannaq samt de to bygder Illorsuit og Nuugaatsiaq, som blev lukket efter tsunamien i 2017.

- I Nuugaatsiaq i 2017 blev der observeret opskylshøjder på 6 til 10 meter. Der beregner vi nu opskylshøjder, der hedder 37 til 74 meter. Det er rigtig store ekstra højder, hvis hele Karrat 3 falder på én gang, siger Nina Skaarup.

 

Foto © : Naalakkersuisut

 

En opskyldningshøjde er den maksimale højde over havniveau, der kan bliver ramt af en mulig tsunami. Det er altså det sted, hvor bølgerne når til. 

På baggrund af den nye risikovurdering har Naalakkersuisut tilbudt beboerne i de berørte områder hjælp til at flytte. 

Det vil så i så fald være Avannaata Kommunia, der skal hjælpe med at finde lejeboliger andre steder til de borgere, der ønsker at flytte.

Karrat 1,2 og 3  

Ifølge statsgeologen er der dog større sandsynlighed for, at to andre og noget mindre ustabile fjeldområder styrter i havet.

Det ene går under betegnelsen Karrat 1 og ligger cirka en km vest for de sted, hvor der var fjeldskred i 2017. Karrat 2 ligger mellem Karrat 1 og skredområdet fra 2017.

På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er værst, hvor befinder vi os så lige nu i forhold til risikoen for en Karrat 3-hændelse?

- I forhold til Karrat 1 og 2 regner vi bestemt med, at der er større sandsynlighed for, at de falder ned, end der er på Karrat 3.

- Så hvis vi siger Karrat 1 og 2 ligger på 8, må Karrat 3 ned på 5-6-stykker (på skalaen red.), siger Nina Skaarup.

LÆS OGSÅ Katrine Kruse Hansen fra Niaqornat: Jeg bliver boende her

GEUS, Det Norske Geotekniske Institut og Beredskabskomiteen kommer ud med de nye beregninger nu, fordi fjeldskred i det værst tænkelige scenarie kan få alvorlige konsekvenser.  

- Konsekvensen, hvis Karrat 3 falder ned, er så menget større, end hvis karrat 1 og 2 falder ned. Det er også meget større end, det vi så under 2017-skreddet, siger hun.

Det værste af det værste

Stasgeologen slår samtidig fast, at Karrat 3-hændelsen kræver, at hele kategori 3 området styrter i havet på én gang.

 - Det vil sige, at det er det værste af det værste af det værste, der sker. Og det er det, man må gå ud fra, når man snakker om naturkatatrofer. Det er også dét en beredskabskommité tager højde for, siger Nina Skaarup.

LÆS OGSÅ Tsunamifare i Karrat Fjorden: 176 beboere får tilbudt flytning

Kan man ikke bare sprænge hele det ustabile område væk og på den måde eliminere risikoen for, at fjeldet styrter i havet?

- Det bliver vi tit spurgt om. Man har også prøvet det flere steder. Men der er bare ikke nogen gode resultater. Man risikerer altid, at man introducerer nye ustabile områder, siger Nina Skaarup.