Katrine Kruse Hansen fra Niaqornat har lige været til et borgermøde om et muligt fjeldskred.Foto: Kruse Katrine

Katrine Kruse Hansen fra Niaqornat: Jeg bliver boende her

Selvom der pludselig kan ske et stort fjeldskred ved Karratfjorden, er Katrine Kruse Hansen ikke bekymret.

- Jeg har forstået, hvad der kan ske. Men jeg vil fortsætte min hverdag som sædvanlig.

Det siger Katrine Kruse Hansen fra Niaqornat. Hun har lige været til et borgermøde om et muligt fjeldskred, der i værste fald vil kunne oversvømme hele Niaqornat.

- Jeg er heller ikke bekymret, og jeg håber ikke, at det vil være så voldsomt, som der bliver varslet.

 

Billede: Katrine Kruse Hansen.

Der bor omkring 36 i bygden, som ligger vest for Uummannaq. Og hvis der i værste tilfælde sker et stort fjeldskred ved Karrat Fjorden, kan 11-17 meter høje bølger ramme Niaqornat, vurderer norske eksperter.

 

LÆS OGSÅ Ny risikovurdering for tsunami i Karrat Fjorden: 176 beboere får tilbudt flytning

Hvis det største ustabile fjeld i området falder i havet på én gang, risikerer cirka 176 beboeres hjem at blive ramt af tsunami-bølger. Bølgerne kan vælte ind over dele af Qaarsut, Niaqornat, Uummannaq, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak. 

De berørte borgere får mulighed for selv at vælge, om de vil blive boende eller få hjælp til at flytte. 

Derfor er Naalakkersuisut i denne uge rejst til Nordgrønland for at viderebringe de bekymrende oplysninger.

Katrine Kruse Hansen lyttede med på borgermødet her til formiddag. 

Men det bekymrer hende altså ikke.

- Jeg fik at vide, at det kan være et større fjeldskred end det, der først var antaget. Men jeg er ikke særlig bekymret, fordi jeg føler, at vi er i gode hænder i forhold til at få hjælp. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at ældre og dårligt gående kan blive bekymrede, fortæller hun.

LÆS OGSÅ Ny tsunamivurdering: Bølger risikerer at nå huse, elværker og sundhedscenter

Hun er nemlig blevet lovet af delegationen fra Naalakkersuisut, at der vil blive tage hånd om dem, hvis det værste skulle ske.

- Hvis vi pludselig skulle flygte opad, så er der telte, mad, Iridium-telefon og andre hjælpemidler. Det er også blevet lovet, at politiet, brandvæsenet og andre vil komme og hjælpe til. Der vil også blive undersøgt noget omkring alarmvarslinger, siger Katrine Kruse Hansen.

- Et varslingssystem, der kan høres uanset hvor man er. 

Naalakkersuisut har også besluttet at give folk, som bor i Niaqornat, en mulighed for at flytte et andet sted hen, hvis de føler sig utrygge. Men Katrine Kruse Hansen vil blive hjemme.

- Jeg er ikke særlig bekymret, så jeg regner med at jeg bliver her.

Hvad nu hvis de andre flytter væk, hvad vil du så gøre?

- Det kommer an på så meget, og så langt har jeg ikke tænkt.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt