Foto: KNR

Mistænkt løsladt igen efter overfald på åben gade

Den mistænkte gerningsmand til et overfald på åben gade i Nuuk tirsdag, er sat på fri fod igen. Han er dog fortsat sigtet i sagen.

En person blev kørt på skadestuen i ambulance og en anden person anholdt efter en voldsepisode i Nuuk tirsdag. Det oplyser politiets vagtchef.

Episoden fandt sted i området omkring Nuuk Center. Politiet fik en anmeldelse om episoden og reagerede på anmeldelsen.

Ifølge Sermitsiaq.AG var der tale om et overfald, der fandt sted foran Katuaq, hvor offeret dernæst stærkt blødende søgte hjælp i Nuuk Centeret.

En person blev anholdt, men er nu sat på fri fod igen efter at sagen er blevet efterforsket, oplyser politiets vagtchef Julie Senderovitz.

Offeret og overfaldsmanden kendte ikke hinanden på forhånd. KNR har været i kontakt med offeret, som siger han har det bedre i dag, onsdag.

Overfaldsmanden er stadig sigtet og vil senere blive retsforfulgt, oplyser politiet.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt