- Hvis der foregår noget i kommunerne, som ministeren er uenig i, skal ministeren ændre loven, før hun kan stoppe kommunerne.

Svaret er klart og kommer uden tøven fra Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ministerens magt over de danske kommuner er blevet aktuelt efter et møde den 15. november mellem den danske socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokraterne) og naalakkersuisoq for børn og uddannelse, Aqqaluaq B. Egede (IA).

Mødets hovedpersoner er nemlig ikke enige om, hvad der blev sagt under mødet.

Aqqaluaq B. Egede mener, at den danske minister har lovet at stoppe brugen af de stærkt kritiserede forældretests på grønlandske forældre.

Derfor sendte han straks efter mødet en pressemeddelelse, der proklamerede, at ”Den danske Social- og Boligminister har i dag lovet mig, at hun sender et brev ud til kommunerne om at stoppe brugen af de stærkt kritisabel tests.”.

Men læser man ministerens brev til kommunerne, står der intet om, at de skal stoppe brugen af testene. I stedet bruger den danske minister formuleringen: opfordre til (…) at overveje at stoppe brugen.

Selvom forskellen kan virke lille, er der en verden til forskel på, hvordan man formulerer sig. Det vil nemlig være et direkte brud på loven, hvis socialministeren kræver, at kommunerne stopper brugen af forældretestene.

Det siger Caroline Adolphsen, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i udsatte børn, og som også underviser de jurastuderende på Ilisimatusarfik i socialret.

- Den danske minister kan ikke bare ændre praksis. Det vil kræve en lovændring at gøre det til en pligt for kommunerne og stoppe med at lave de her undersøgelser, siger hun.

Ministerens ord er ikke lov

Hvis Sophie Hæstorp Andersen har givet et løfte til naalakkersuisut om at stoppe brugen af forældretest på grønlandske forældre, har hun altså lovet noget, hun ikke kan holde lige foreløbig.

- Så længe kommunerne overholder loven, må de selv bestemme, hvordan de udfører deres arbejde. Ministeren kan ikke bestemme over kommunerne. Hun kan sige, hvad hun mener, og det bør de rette ind efter, siger Caroline Adolphsen.

Brevet gør da helle ikke Aqqaluaq B. Egede tilfreds.

- Hvis den danske minister har givet os et løfte, er det hendes ansvar at handle korrekt og levere på det løfte. Jeg er ikke enig i, at det blot var en opfordring. Ministeren har lovet at afskaffe praksissen, siger han til KNR.

Det efterlader Sophie Hæstorp Andersen i en svær situation. For hvis hun ikke ønsker at ændre loven, kan hun kun prøve at lægge endnu mere pres på kommunerne. Det kan hun gøre ved at skærpe ordlyden i de retningslinjer, der vejleder kommunerne i, hvordan de skal agere i anbringelsessager.

- Man kan skrive i vejledningen, at testene er noget, ministeriet stærkt fraråder kommunerne at bruge. Det betyder ikke, at man gør det ulovligt at bruge dem, men det sender et klart signal, siger Caroline Adolphsen.

En ændring i vejledningen er dog heller ingen garanti for, at kommunerne ændrer praksis.

Lovindgreb vil være voldsomt

Ifølge Roger Buch kan den danske regering godt finde opbakning i Folketinget til en lovændring. I sig selv har regeringen nemlig flertal til at få deres lovforslag stemt igennem.

Når ministeren ikke har benyttet sig af den mulighed, kan det ifølge Roger Buch skyldes, at man er påpasselig med at så tvivl om, hvorvidt kommunerne er i stand til at træffe korrekte afgørelser, der hviler på et sagligt og fagligt grundlag.

- Det vil være et voldsomt skridt af ministeren, hvis hun skulle gå ind og lovgive om, at man ikke må bruge forældretests. Der kan jo være kommuner, der bruger dem på en god måde, siger Roger Buch.  

Han understreger, at socialministerens brev bør få kommunerne til nøje at overveje, om de skal bruge forældretests på grønlandske forældre fremover.

IA’s Aaja Chemnitz og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam har kaldt den danske socialminister i samråd om de omstridte forældretests.