Minik og Mikaaleeraq har fået 12-tal ved afgangseksamen

Efter fire år på elektrikeruddannelsen er Minik Aronsen og Mikaaleeraq Durhuus fra Sydgrønland blevet færdige. Og en af dem har fået fagets medalje.
I løbet af fire år i Danmark uddannede Minik Aronsen og Mikaaleeraq Durhuus sig til elektrikere. Foto © : Den Jyske Håndværkerskole
01. oktober 2023 10:48

Minik Aronsen og Mikaaleeraq Durhuus har fået 12-taller ved afgangseksamen på deres elektrikeruddannelse i Danmark. Det er sjældent, det sker, siger skolekommunikatør Henrik Joel Dons Christensen ved Den Jyske Håndværkerskole.

35-årige Minik Aronsen fra Paamiut var blandt dem, der fik gode karaktere ved elektrikereksamen i Danmark.

Han har en mindreårig søn, og derfor har han knoklet på sin uddannelse. Det har været vigtigt for ham at få gode karaktere ved samtlige prøver, fordi alternativet var, at han så skulle tage hele uddannelsen om igen, siger han.

- Det er dejligt. Jeg har knoklet for det, for hvis jeg nu ikke bestod prøverne, ville jeg jo være nødt til at tage det hele om igen. Det er derfor, jeg har knoklet, siger Minik Aronsen.

Fagets medalje

Og Minik Aronsen er ikke alene om det, for da 24-årige Mikaaleeraq Durhuus fra Narsaq tog sin afgangseksamen, klarede han sig også godt. Udover det, fik han nemlig fagets medalje af sin arbejdsgiver.

- Det er dejligt, for det er først, når man har fået 12-taller ved de forskellige prøver, at man får fagets medalje, siger Mikaaleeraq Durhuus.

Skolekommunikatør Henrik Joel Dons Christensen fortæller, at det kun er anden gang, at en studerende fra Grønland får fagets medalje.

- Det er kun anden gang, at vi oplever en grønlandsk elev, der får fagets medalje, siger han.

Man får fagets medalje, når man har bestået det første år og afgangseksamen med et 12-tal. Og medaljen uddeles af elektrikernes arbejdsgiverforening Tekniq. Man kan først få den, hvis man er blevet indstillet af sin arbejdsgiver.

En sjældenhed

Henrik Joel Dons Christensen fortæller, at det er meget sjældent, at man har to studerende fra Grønland, som bliver færdige med deres uddannelser med topkarakterer.

- Det er aldrig sket før, at vores to studerende fra Grønland begge på én gang klarer sig så godt. Det er sjældent det her, siger Henrik Joel Dons Christensen.

Minik Aronsen og Mikaaleeraq Durhuus regner med at skulle begynde at arbejde på den arbejdsplads, hvor de var i praktik.