Minik Dahl Høegh skifter til Skanderborg Håndbold

Landsholdsspilleren Minik Dahl Høegh skifter med øjeblikkelig virkning til Skanderborg Håndbold for at få mere spilletid. Det skriver Århus Stiftstidende.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
12. januar 2018 07:09

Det blev således til halvandet år i den århusianske klub, som Minik Dahl Høegh skiftede til fra fynske GOG tilbage i 2016.

I dag satte han så sin underskrift på en kontakt med Skanderborg Håndbold, som ifølge Stiften gælder frem til sommer, hvorefter parterne så vil se hinanden an igen.

Den nu tidligere Aarhus spiller beskadigede sit bagerste korsbånd i begyndelsen af september og siden har han kæmpet med at komme tilbage.

LÆS OGSÅ - Det er nu vi skal stå sammen

Netop på grund af skaden har Minik Dahl Høegh siddet ude i lang tid, og havde ikke umiddelbart udsigt til meget spilletid i resten af sæsonen.

Derfor mener landsholdsspilleren, at det var bedre at skifte klub, så han kan være i topform, når Nuuk skal være værter for Panam til sommer, som samtidig er en god mulighed for det grønlandske landshold at kvalificere sig til VM.

Overfor Århus Stiftstidende giver Minik Dahl Høegh også udtrykt for, at han er sikker på at komme tilbage på det niveau, som han har haft tidligere i karrieren.