Mimi lover: Bedre sprogundervisning i folkeskolen
Naalakersuisuq for ligestilling Mimi Karlsen blander sig nu i sprogdebatten. Hun vil skabe flertal for et lovkrav til landets folkeskoleelever om færdigheder i både grønlandsk, engelsk og dansk.
Står det til hende, skal det være et lovkrav, at skolebørn kan tale alle tre sprog flydende, når de er færdige i folkeskolen.
- I stedet for hele tiden at debattere, så må vi sætte et mål nu. Jeg synes, det skal være et lovkrav, at elever får et højt niveau i både grønlandsk, dansk og engelsk, siger naalakkersuisoq for ligestilling, Mimi Karlsen.
IA-politikeren vil indføre et lovkrav til elevernes kundskaber over en periode på 10-15 år. Mimi Karlsens koalitionspartner naalakkersuisoq for uddannelse, Palle Christiansen fra Demokraterne, bakker hende op.
Men han har et forbehold, før han vil skrive under på ny lovgivning.
- Med de retningslinjer, der er i skolerne i dag, har vi allerede en stor mangel på lærere særligt i engelsk. Og hvis vi skal have et lovkrav omkring alle tre sprog, så vil vi komme til at mangle endnu flere lærere. Det vil være nødvendigt at finde på initiativer for at lokke flere lærere til, som for eksempel lønincitamenter, siger naalakkersuisoq for uddannelse Palle Christiansen.
Han er ikke den eneste, som ønsker flere penge sendt sin retning. Sivso Dorph, formand for lærernes fagforening, Imak, mener, Mimi Karlsens lovkrav endnu er for ambitiøst.
- Det er jo en ganske fin drøm, men når vi ser på vores lærerressourcer i folkeskolen i forhold til den nuværende lovgivning, mangler vi både lærere i engelsk, dansk, fysik og matematik.
Mimi Karlsen mener, at det er i kommunerne, at man skal finde pengene til at kunne give god undervisning i alle tre sprog.
- Kommunerne må i gang med at opprioritere sprogundervisningen i deres budgetter, så vi de forskellige skoler kan få skaffet de lærere til de forskellige sprog, som de mangler, slutter hun.
