Mimi Karlsen om forsinket strategi mod selvmord: Unge skulle være hørt tidligere

Rettelse: I en tidligere version stod, at strategien for forebyggelse af selvmord udløb med udgangen af 2019. Strategien er dog fortsat under folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III. Siden har Inatsisartut dog besluttet at få udarbejdet en ny, særskilt strategi for forebyggelse af selvmord. Det er nu rettet i versionen herunder.

Det er snart tre år siden, at selvstyrets seneste strategi for forebyggelse af selvmord udløb - i hvert fald på papiret.

Det var i 2019.

Men arbejdet med at forebygge selvmord er bestemt ikke ophørt, understreger naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), over for KNR. 

Forebyggelsen sker i dag under folkesundhedsprogrammet "Inuuneritta III", som kører ved hjælp af flere indsatser i kommunerne, og som fagfolk inden for socialområdet bruger i deres arbejde med selvmordstruede.

- Så strategien har egentlig ikke været stoppet, men er kørt videre under Inuuneritta III, siger Mimi Karlsen.

Børn og unge er først inddraget sent

Men i efteråret 2020 besluttede landets politikere, at der skulle laves en ny, selvstændig strategi mod selvmord, som skulle være færdig i år.  

Siden 2020 har mindst 90 personer herhjemme dog taget deres eget liv. Det viser tal fra Grønlands Politi - og det er uden at tælle antallet af selvmord med, der er begået i år. Det er nemlig ikke opgjort endnu.

I 2021 meddelte Mimi Karlsen så, at den nye strategi ville komme i foråret i år. Kommuner, sundhedsvæsen, politi, sportsklubber, uddannelser og ungdomsinstitutioner skulle være inddraget i den. 

Men i august i år meddelte Naalakkersuisut, at strategien bliver yderligere udsat til foråret 2023 for at få anbefalinger med fra børn og unge gennem børnerettighedsinstitutionen MIO.

- Vi ønsker, at strategien, vi laver nu, ikke skal mangle noget. Vi ønsker, at de unge får ejerskab af den her strategi, siger Mimi Karlsen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Ny strategi for selvmordsforebyggelse på vej

Men hvorfor er det først nu, I inddrager børn og unge, hvis I har arbejdet på strategien siden 2020 eller 2021?

- Det er jo nu, at MIO også melder sig på den måde, og de også har en stor viden om selvmord blandt unge. Så det er vigtigt, at de også er med. Så hellere udsætte vores strategi, så vi har de unge med.

Men burde I ikke have inddraget unge for længe siden? 

- Jo, vi kan da ærgre os over, at vi ikke har inddraget de unge før. Men nu gør vi det, og det er det, der gælder nu, siger Mimi Karlsen.

Hun påpeger at personer, der har haft selvmord tæt på enten i familien eller omgangskredsen, også skal være omfattet af hjælp med den kommende plan.

Og her er særligt de unge meget vigtige at nå for at få bremset selvmord.

- Meget ofte ser vi, at selvmord smitter. Men noget af det, der smitter, er, at de unge er i sorg og ikke får hjælp og ikke ved, hvad de gør. På den måde bliver de selv selvmordstruede. Så det er meget vigtigt, at vi får sluttet den ring, siger Mimi Karlsen.

MIO kritiserer

Børnetalsmand hos MIO, Aviâja Egede Lynge, mener, at strategien for selvmordsforebyggelse har været alt, alt for længe undervejs.

Alligevel vil hun hellere have endnu en udsættelse end en strategi, der ikke omfatter anbefalinger fra børn og unge, som især er ramt af selvmord og selvmordstanker.

- Jeg vil være rigtig, rigtig ked af, at vi igen stod med en strategi, som er et skrivebordsarbejde, hvor man ikke har fået input fra dem, det handler om, siger hun til KNR.