Million til forskning i isbjørne og fangere

En undersøgelse af isbjørne og et kunstprojekt om fangere har fået en million kroner.
Foto © : Johan Jeremiassen
07. marts 2017 18:24

Det er seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut og University of Washington i USA, Kristin Laidre, der har fået tildelt 150.000 dollars i form af et 3 årigt PEW Marine Fellowship stipendiat.

Det en projekt er en videnskabelig undersøgelse og vurdering af isbjørnens status i hele Arktis. Det er andet er et blandingsprojekt mellem kunst og forskning, der skal dokumentere vigtigheden og bevaringsværdien af lokale grønlandske fangere, der lever der hvor isbjørne er en stor del af livet.

Projektet om de grønlandske fangere skal foregå i samarbejde med den finske fotograf Tiina Itkonen og den amerikanske skribent, Susan McGrath, der skal interviewe og portrættere fangerne.

- Vi vil besøge de byer og bygder, hvor fangst af isbjørne er en vigtig del i fangerfamiliernes liv. Det gælder om at få fangere i disse områder til at fortælle om klimaforandringernes konsekvenser, som de har set og oplevet i deres miljø, siger Kristin Laidre.

Holdet bag projekterne skal besøge fangere i Tasiilaq og de nærliggende bygder i denne måned. Senere skal de til Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.