Midlertidige dyrlægeklinikker i bygderne: Vi kommer ikke kun for at klippe negle på hundene

Et initiativ fra forsknings- og formidlingsprojektet QimmeqHealth fra Københavns Universitet skal hjælpe på den store dyrlægemangel i Grønlands slædehundedistrikt.

Fra midt marts til midt maj vil ni forskellige dyrlæge helt frivilligt oprette en midlertidig dyrlægeklinik i henholdsvis Sisimut og Ilulisaat.

- Der er ikke nogen, der får penge for at gøre det. Det er noget, folk gør frivilligt, og de bruger deres ferier på det, siger Rikke Langebæk, der er dyrlæge og lektor på Københavns Universitet.

Hun er en del af det veterinære sundhedsprojekt QimmeqHealth, der undersøger de grønlandske slædehundes sundhedstilstand.

Det gør hun sammen med sin kollega, Emilie Andersen-Ranberg, der er seniordyrlæge ved Universitetshospitalet for Familiedyr.

- Vi kommer ikke kun for at klippe negle på hundene. Vi kommer til at lave nogle væsentlige veterinære indgreb såsom operationer og medicinske behandlinger, siger Emilie Andersen-Ranberg.

Det er også tiltrængt med en dyrlæge i bygder. For i dag er der kun én privat dyrlægeklinik i hele Grønland, og den ligger i Nuuk, hvor slædehundene ikke må transporteres hen for behandling.

LÆS OGSÅ Dyrlægemangel går ud over slædehundene: Naalakkersuisoq foreslår digital løsning

KNR har tidligere fortalt om Niels Davidsen fra Ilulissat, som er kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia for Inuit Ataqatigiit, og som ejer slædehunde. Han har selv mærket konsekvenserne af dyrlægemanglen, da han måtte lade sin hund dø af sygdom, fordi der ingen dyrlæge er i Ilulissat.

- Vi passer selvfølgelig godt på vores hunde. Når de så bliver syge, og vi ingen dyrlæge har, må vi håbe på, at de kommer på højkant igen, men det sker desværre, at de dør i hænderne på os, sagde Niels Davidsen.

Det er en erfaring, som de to dyrlæger bekræfter fra deres arbejde i Grønland.

Slædehundenes sundhed

Emilie Andersen-Ranberg forklarer, at der i dag er omkring 13.000 slædehunde i Grønland. Det er over en halvering de seneste 20 år.

Det skyldes, ændringer i anvendelsen af slædehunden på grund af klimaforandringer, generelle ændringer i fangstmønstrene, at flere borgere flytter fra bygderne, men især også, at der mangler en lokal dyrlæge, der kan behandle hundene, hvis der opstår sygdom.

- Med en lokal dyrlæge kan man behandle hundenene i stedet for, de bliver aflivet. Det vil forlænge middellevetiden på hundene, som i øjeblikket ikke er særlig høj, forklarer Emilie Andersen-Ranberg.

I Canada og Alaska, hvor man har lignende hunde, har man gjort sig samme erfaringer med midlertidige dyrlægeklinikker. Her blev middellevealderen hos hundene højere, og der kom færre sygdomsudbrud.

Under de danske dyrlægers besøg, vil de blandt andet kunne foretage omfattende tandundersøgelser og -behandlinger.

Det skyldes, at klinikkerne er støttet via forskellige fonde heriblandt hovedsageligt Per Henriksens-Fonden, der blandt andet har givet penge til en moderne tandrøntgenmaskine, som kan tage røngtenbilleder af dyrenes tandrødder.

Når projektet er slut, tager dyrlæger ikke maskinen med sig. Den skal blive i slædehundedistriktet.

- Den skal være til rådighed for de dyrlæger, der nu kommer forbi, forklarer Rikke Langebæk.

Rikke Langebæk og Emilie Andersen-Ranberg skal ikke kun operere og vaccinere. De skal også inspirere.

Inspiration

Dyrlægerne fra Danmark har to planer: én kortsigtet og én langsigtet.

- Vi har selve klinikkerne, hvor det er vigtigt, at så mange som muligt ved, at vi er der, så vi kan behandle så mange hunde som muligt. Vi kommer også ud til skolerne for at møde børn og unge. Særligt gymnasiet i Sisimiut, hvor nogle på den lange sigt måske kunne overveje at tage til København for at læse til dyrlæge, siger Rikke Langebæk.

LÆS OGSÅ Slædehundeførerforeninger: Hunde aflives på grund af mangel på dyrlæge

QimmeqHealth har tidligere været ude og holde foredrag for slædehundeejerne i bygderne. Her har de fortalt, hvad hundejerne selv kan gøre for at holde deres hunde sunde og raske.

På gymnasierne skal de fortælle, hvorfor det er vigtigt, at nogle af eleverne uddanner sig til dyrlæge, så de kan bevare den grønlandske kulturarv.

- Der er brug for, at der kommer endnu mere fokus på det nu, hvor bestanden af hunde bare falder. Vi vil gerne ud og fortælle, hvad vi laver, og hvad man kan lave som dyrlæge, siger Rikke Langebæk.

Politisk handling

Rikke Langebæk og Emilie Andersen-Ranberg har tidligere arbejdet sammen med Naalakkersuisut og embedsdyrlægerne om blandt andet telemedicin.

Det er en konsultationsmetode, hvor en slædehundejer foretager et opkald med en dyrlæge, der f.eks. befinder sig i Nuuk.

- Det vil sige, at man kan sidde ude i en bygt og sende nogle billeder ind til en dyrlæge, der så kan hjælpe på afstand. Det er noget, som Selvstyret og embedsdyrlægerne er meget positive overfor, og som de i øjeblikket selv arbejder på. De støtter jo også fuldstændig op om det her med de midlertidige klinikker, siger Rikke Langebæk.

LÆS OGSÅ Ingen vil være slædehundenes dyrlæge i Ilulissat

Men trods støtte, så savner dyrlægerne politisk handling.

- Den store udfordring er, at det er en principiel støtte. Der er ikke nogen økonomisk støtte fra Selvstyret til øget dyrlægeassistance, så der er må tages nogle politiske beslutninger, der vil investere i det her, siger Rikke Langebæk og fortsætter:

- For det er ikke nemt at have slædehunden mere. Det er dyrt. Vi kan jo blive ved med at søge penge hos forskellige fonde, men det er jo uholdbart i længden.

KNR har tidligere snakket med naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Karl Tobiassen fra Siumut, der fortalte, at Naalakkersuisut vil forsøge sig med telemedicin i fremtiden.

Rikke Langebæk og Emilie Andersen-Ranberg opfordrer alle slædehundejere til at tage kontakt til dem, hvis de har en hund, som de vil have behandlet. Ligeledes opfordrer de skoler og uddannelsesinstitutioner til at kontakte dem, hvis de vil have besøg af dyrlægerne til et foredrag.