Meget tyder på at ny regering er klar

Klokken 16.30 i dag kan Aleqa Hammond præsentere en ny regering. Det er der i hvert fald meget som tyder på. Under eftermiddagens møde med Partii Inuit lød der højlydt latter helt ud på gangen og mødet varede mere end en time. Efter mødet stormede Nikku Olsen ud, men havde ikke noget at sige.
Skrevet af Simon Uldum
19. marts 2013 13:53

Umiddelbart derefter sagde Aleqa Hammond til Radioavisen:

- Efter at være mødtes med IA, Atassut og Partii Inuit har vi så godt et grundlag, at vi kan sende det videre til Siumuts hovedbestyrelse, og derfor holder vi pressemøde klokken 16.30.

Både Qanorooq og KNR radio sender direkte under pressemødet.