Innaarsuit Medier fra hele verden følger med i dramaet

Medier fra hele verden har fulgt med i dramaet i bygden Innaarsuit. 
Skrevet af Ivik Kristiansen
17. juli 2018 09:13

Nyheden om isfjeldet ved Innaarsuit, der truede med at kælve og udløse en flodbølge, nåede de udenlandske medier i weekenden. Siden har nyheden trukket overskrifter på internationale nyhedsmedier som BBC, CNN, Le Parisien, Washington Post og Associated Press.

Bygdebestyrelsesformand Karl Petersen startede med at gøre opmærksom på problemet med isfjeldet, der lå tæt på bygden. Og der gik ikke lang tid før han begyndte at blive kontaktet.

- Morgenen efter så jeg min mobil, og der kunne jeg se, at jeg havde otte ubesvarede opkald fra udenlandske numre fra klokken tre til klokken seks, siger Karl Petersen.

LÆS OGSÅ Fareområdet gøres mindre, så mange kan vende hjem til deres huse

KNR har også fået mange henvendelser fra udenlandske medier.

- Det er første gang i min tid hos KNR, at vi oplever, at der er så meget opmærksomhed omkring en historie her i Grønland, siger redaktør i KNRs nyhedsafdelling Arnaq Nielsen og fortsætter.

- Nu har jeg også fået en henvendelse fra Tyskland, så vi får noget hele tiden.

LÆS OGSÅ Isfjeld kan kun komme een vej ud

Den store interesse afspejles også på KNRs Youtube kanal

- Den har fået rigtig meget opmærksomhed. Den video, som viser isfjeldet, der kælver udenfor Innaarsuit, den har fået 300.000 visninger, siger KNRs webmaster, Martin Chemnitz.

- Det er første gang, at der er så mange, der har set en video.

Bygdebestyrelsesformand Karl Petersen havde håbet på en reaktion, da han gjorde opmærksom på isfjeldet. Han er dog meget overrasket over for den store internationale opmærksomhed, da han havde et noget mindre målgruppe.

- Meningen var at få en reaktion fra KNR og beredskabsmyndigheden i Avannaata Kommunia, før der sker noget, lyder det fra Karl Petersen.

Innaarsunni iluliarsuaq