Massiv dækning af valg til Inatsisartut

Så snart Kuupik Kleist udskrev valg til Inatsisartut, gik KNR i gang med at finpudse den planlagte dækning af valget.
Skrevet af Peter Troelsen
08. februar 2013 06:23

- Valget er utroligt vigtigt for Grønland, og som public service virksomhed har KNR et særligt
ansvar for at levere en god og fair valgdækning, der giver vælgerne mulighed for at sætte deres
kryds på valgdagen på et oplyst grundlag, siger programchef og vicedirektør, Jan Berg:
-Derfor har vi prioriteret mange ressourcer til dækningen af valget til Inatsisartut, og samtidig
udnytte de nye muligheder, vi har fået med flere kanaler til rådighed, siger programchefen.
KNRs valgdækning byder derfor på en bred vifte af udsendelser, lige fra direkte valgmøder fra
Grønlands fire største byer til krydsild, hvor kandidaterne skal gøre rede for deres holdninger - og
naturligvis den store partilederrunde efterfulgt af en hektisk og spændende valgaften.


Valgmøder fra kysten
KNRs valgdækning byder først og fremmest på direkte transmission fra valgmøder i fire byer:
Sted Dato TV - Grønlandsk TV - Dansk Radio
Ilulissat, Idrætshallen - 12.februar kl. 19:30 – 21.15 21:30 – 22:45 19:30 – 22:45


Sisimiut, Idrætshallen - 14.februar kl. 19:30 – 21.15 21:30 – 22:45 19:30 – 22:45


Qaqortoq, Idrætshallen - 20.februar kl. 19:30 – 21.15 21:30 – 22:45 19:30 – 22:45


Nuuk, GU’s minihal - 9.marts kl. 14:00 – 15:45 16:00 – 17:15 14:00 – 17:15


Til hvert valgmøde kan partierne stille med to gange to repræsentanter. Debatten på valgmøderne
bliver ledet af Arnaq Nielsen og Mikkel Bjarnø Lund, der bliver KNRs gennemgående valggeneraler.
Udover at det fremmødte publikum kan stille spørgsmål til kandidaterne, vil også seerne og
lytterne få mulighed for at deltage direkte i debatten via Facebook.


Politisk tvekamp
Valgdækningen i KNR byder også på en vaskeægte politisk tvekamp. Kampen afvikles den 26.
februar, når KNR1 sender debatten, Kuupik vs Aleqa, direkte fra Ilimmarfik, fra klokken 19:30 –
21:00. Tvekampen vil foregå på grønlandsk, og som noget helt nyt vil KNR også sende debatten på
KNR2 med dansk simultantolkning. Radioen vil sammensende den direkte debat på grønlandsk.
Moderator på debatten er Stine Skifte.
2
Partiernes egne præsentationsprogrammer
De opstillingsberettigede partier får naturligvis også mulighed for at sende deres eget 10
minutters egenproducerede præsentationsprogram, der følges op af en krydsild, hvor KNRs
journalister stiller spørgsmål til partierne samt et telefonprogram i radioen, hvor det er lytterne,
der får mulighed for at stille spørgsmålene.
Præsentationsprogrammerne sendes fra den 2.-7. marts:
Dato Parti TV - Grønlandsk TV-Dansk Radio
2. marts Kattusseqatigiit Partiiat 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30
3. marts Parti Inuit 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30
4. marts Siumut 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30
5. marts Atassut 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30
6. marts Demokraatit 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30
7. marts IA 19:30 – 20:30 20:35 – 21.20 21:30 – 22:30


Partilederrunden
Valgdækningen kulminerer med den store partilederrunde den 10. marts, hvor de seks partiledere
har den sidste afgørende dyst inden valgaftenen. Først sendes den grønlandske version fra klokken
kl. 19:30 – 20:45, efterfulgt af en dansksproget partilederrunde fra klokken 20:50 – 21:50.


Valgaftenen
På selve valgaftenen den 12.marts sender KNR direkte fra TV-studiet i Nuuk. Så snart
afstemningsstederne lukker klokken 20.00, åbner valgstudiet, hvor Arnaq Nielsen og Mikkel Bjarnø
Lund vil lede seerne igennem valgaftenen.
- Valgaftenen bliver i sig selv en gyser, men vi forsøger at hjælpe seerne og lytterne godt igennem
aftenen med direkte indslag fra regionerne og de større byer på kysten, stemningsreportager fra
partiernes samlingssteder, blandet med båndede indslag og gæster i studiet i Nuuk. Desuden vil vi
naturligvis rapportere løbende fra de enkelte valgsteder i takt med, at stemmerne bliver talt op,
siger nyhedschef, Mikkel Bjarnø Lund.
Ud over de nævnte udsendelser vil valget også blive dækket bredt i KNRs nyhedsudsendelser,
Qanorooq og Radioavisen:
Valget er jo på mange måder et vigtig valg for Grønland, hvor temaer som storskalaprojekter, uran
og kinesiske arbejdere utvivlsomt kommer til at spille en stor rolle. Derfor satser vi stort og vil
gøre, hvad vi kan for at dække alle relevante vinkler og formidle så mange holdninger og
synspunkter som muligt, siger nyhedschef, Mikkel Bjarnø Lund.