Mary Simon nomineret til Canadas generalguvernør

Mary Simon er nu blevet officielt nomineret til posten som Canadas generalgevernør.
25. april 2010 13:45

Der har længe været spekulationer i Canada om, hvem der vil blive Canadas næste generalgevernør.

Nu er Mary Simon blevet officielt nomineret til posten, meddeler dagbladet Gazette.

Mary Simon, der kommer fra Nunavik, er meget kendt i Canada. Hun har været Canadas circumpolare ambassadør og også ambassadør til Danmark. Desuden har hun været leder af den internationale organsation, ICC,og hun er nu chef for den nationale canadiske inuitorganisation, Inuit Tapiriit Kanatami.

Posten som generalgevernør er Canadas højeste embede, for det er den engelske dronnings repræsentant i Canada.

Guvernør-generalen repræsenterer blandt andet Canada ved alle officielle lejligheder og ved fremmede statsoverhoveders besøg. Og det er generalgevernøren, der hvert år åbner Canadas parlament.

Man bliver ikke valgt til stillingen, men udpeget af statsministeren.

Generalgevernør må ikke, ligesom en dronning, direkte blande sig i politik, men kan have megen indflydelse ved at fokusere på visse emner.

Statsminister Harper har sat megen fokus på de arktiske egne i sin tid som statsminister, og det vil derfor være logisk, hvis han vælger en repræsentant fra inuitbefolkningen til landets højeste embede.

Mary Simon selv har endnu ikke udtalt sig om muligheden, da også flere andre er blevet nomineret til posten. Men i pressen bliver der talt mere og mere om Mary Simon. Udnævnelsen vil komme i løbet af de næste måneder.