OL Martin Møller overvejer afbud til første konkurrence

Martin Møller overvejer at trække sig fra den første konkurrence ved OL på grund af forkølelse. Det skriver dr.dk
Foto © : Elite Sport Greenland
08. februar 2018 13:45

Grønlands ene OL-håb, Martin Møller, skal løbe sin første konkurrence ved OL - 30km skiathlon - på søndag.

Men nu er der opstået problemer for den 37-årige langrendsløber. Han er blevet forkølet, siger han til dr.dk.

OL på KNR
KNR følger de to grønlandske atleter Martin Møller og Laila Friis-Salling ved de Olympiske Lege i Sydkorea.

Grønlandsk deltagelse
11. feb - 30 km skiathlon, Martin Møller
16. feb - 15 km fri, Martin Møller
19. feb - Halfpipe kval., Laila Friis-Salling
20. feb - Halfpipe finale, Laila Friis-Salling
24. feb - 50 km klassisk, Martin Møller

OL i Pyeongchang foregår fra den 9. til den 25. februar.

- Jeg havde World Cup konkurrencer for ti dage siden, hvor det gik rigtig godt, og jeg var i superform. I mellemtiden er jeg blevet forkølet, så den sidste uge har ikke været optimal, siger han.

LÆS OGSÅ Martin Møller er ankommet til OL

Og derfor overvejer han nu om han skal undlade at løbe konkurrencen søndag, for at være sikker på at være frisk til 50 km klassisk, som er den disciplin han satser mest på.

- Der er ikke nogen grund til at blive deprimeret over det, jeg har tre konkurrencer, og den første er på søndag, så måske er det aktuelt at stå over der, og så satse på de to andre, siger han.

Martin Møller op i tre konkurrencer, 30 km skiathlon søndag, 15 kilometer fri stil den 16. februar og 50 kilometer klassisk stil den 24. februar.

LÆS OGSÅ Talentarbejde skal skabe nye OL-atleter