Martha Abelsen om omsorgssvigt og misbrug: Vi skal anstrenge os nu

I 41 år har Grønland haft ansvar for socialområdet. Og der har været begået fejl, erkender naalakkersuisoq Martha Abelsen. Men nu skal det være slut - alle børn skal have et godt liv.
- Der skal ikke være fortielser. Det er det første skridt til at sikre, at alle børn vokser op uden frygt og uden vold, siger Martha Abelsen.  Foto © : KNR
21. august 2020 12:01

Seksuelt misbrug, mangel på væresteder og frygt for at stå frem og fortælle om overgreb i små samfund. 

Det er virkeligheden – men den virkelighed skal ændres nu med 16 nye anbefalinger, der skal hjælpe udsatte børn og unge.

Det siger Martha Abelsen (S), der er naalakkersuisoq for sociale anliggender på et pressemøde i formiddags.

- Vi er blevet bedre til at tale om problemerne. Vi kan erkende dem, også selv når det gør ondt. Vi kan sige: Nej, det skal ikke være sådan i vores land, siger Martha Abelsen.

LÆS OGSÅ Overblik: Her er de 16 anbefalinger til udsatte børn og unge

 

Otte gange så mange anmeldelser
 

  • Grønland har mere end otte gange så mange anmeldelser om seksualforbrydelser som i Danmark og på Færøerne.
  • I Grønland har Tasiilaq det højeste antal anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge per indbygger.
  • I 2018 var 27 procent af anmeldelser om kønsligt forhold til børn under 15 år fra Tasiilaq, mens befolkningen i Tasiilaq udgjorde 5 procent af den samlede grønlandske befolkning.

    Kilde: Grønlands Politi

- Flere ofre for seksuelt misbrug har fået mod til at stå frem og fortælle om vold og krænkelser, som de har været igennem. De viser mod, og vi er dem tak skyldig. 

Voldsom debat 

De 16 anbefalinger står i en længe ventet rapport på 67 sider. Tilbage i oktober skrev Astrid Krag og Martha Abelsen nemlig under på, at de vil samarbejde om en indsats for udsatte børn og unge i Grønland. 

Socialområdet har været grønlandsk ansvar i 41 år. Men i maj sidste år sendte DR dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder", som viste horrible forhold for børn og unge i Tasiilaq: Hver femte indbygger begår selvmord, og hvert andet barn har en socialsag i kommunen.

LÆS OGSÅ Dansk socialminister er i Nuuk og præsenterer hjælp til udsatte børn og unge

Dokumentaren sparkede en voldsom diskussion i gang i Inatsisartut – en diskussion, der endte med, at Naalakkersuisut bad Danmark om hjælp til en indsats mod overgreb og omsorgssvigtede børn.

Den danske regering øremærkede 80 millioner kroner til formålet.  

Hvert femte barn udsat for seksuelle overgreb

For der har været begået fejl i de 41 år, hvor Grønland selv har haft ansvaret for socialområdet, erkender Martha Abelsen. 

Og dét dokumenterer rapporten: Hvert tredje barn i Grønland oplever en barndom præget af omsorgssvigt og manglende forældreansvar.

Knap hvert femte barn født i 1995 eller senere er blevet udsat for seksuelle overgreb. 

Blandt de 16 anbefalinger i rapporten er et massivt løft af den tidlige forebyggelse, en markant styrkelse af den kommunale sagsbehandling og en øget retssikkerhed for børn og unge, som har været ofre for seksuelle overgreb. 

LÆS OGSÅ Hjælpen fra Danmark: Socialarbejdere i Tasiilaq er glade for oplæring

Som der står i rapporten: ”En kompetent sagsbehandling er altafgørende for, at udsatte børn og deres familier får den nødvendige hjælp, og at omsorgssvigt og overgreb kan stoppes i tide. Men presset er ganske enkelt for stort til, at kommunerne kan følge med. Det skyldes såvel antallet af sager som mangel på faguddannede og mangel på medarbejdere”.

Højere straffe mod seksualforbrydere og en enhed i Grønlands Politi med fokus på seksuelle overgreb bliver også anbefalet. 

Slut med fortielser

- Der skal ikke være fortielser. Det er det første skridt til at sikre, at alle børn vokser op uden frygt og uden vold, siger Martha Abelsen. 

Men hvorfor skal netop de 16 anbefalinger hjælpe nu efter 41 år?

- Vi skal altså anstrenge os nu. Jeg tror fuldt ud på, at vi kan lykkes med at sikre, at alle børnene får en god opvækst og gode muligheder, siger Martha Abelsen.

- Jeg tror på, at vi lykkes med opgaven, fordi mange kræfter i samfundet ønsker forandringer nu.