Martha Abelsen om manglende overblik: Nu samler vi tal fra kommunerne
Naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen (S) vil ikke sætte tal på, hvor mange psykologer og socialrådgivere, der skal bruges for at løse de massive problemer på socialområdet for børn og unge.
Men hun understreger, at den hjælp, som naalakkersuisut har bedt Danmark om, skal tilpasses hver enkelt kommunes behov.
Det er nemlig alt fra supervision til ekstra socialrådgivere, sagsbehandlere og psykologer, der er behov for. Og det bliver kommunernes egne ønsker, der skal danne fundamentet for forhandlingerne med Danmark, siger Martha Abelsen.
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.
- Tirsdag 2. juli mødtes naalakkersuisoq Martha Abelsen (S) med den danske inderigsminister og justitsminister om, hvad hjælpen fra Danmark så skal være.
- Behovene i de fem kommuner, 17 byer og 74 steder er bare utroligt forskellige, siger hun.
Møde med danske ministre
I sidste uge var hun i Danmark for at holde møde med den danske socialminister Astrid Krag og justitsminister Nick Hækkerup. Mødet kom i stand efter intensivt pres fra et flertal i Inatsisartut, som tvang Naalakkersuisut til at bede Danmark om hjælp til socialområdet.
Alligevel er der intet overblik over, hvor mange psykologer og socialrådgivere, der er i Grønland i dag - og der er heller intet overblik over, hvor mange der er brug for.
Ifølge formand for Red Barnet og privatpraktiserende psykolog Jonna Ketwa er der brug for mindst 150. Lige nu er der cirka 50 praktiserende psykologer her i landet.
LÆS OGSÅ Intet overblik over antallet af socialrådgivere
Men det tal vil naalakkersuisoq Martha Abelsen ikke kommentere. Hun henviser til et svar, som hun fik fra en person i Tasiilaq, som var træt af ikke at kunne tale grønlandsk med psykologen: Al samtale foregik gennem en tolk. Og i den situation hjælper det ikke at sende fem psykologer fra Danmark til byen, understreger Martha Abelsen.
Overblik over behov
Men nu vil hun - sammen med kommunerne - få et overblik over, hvor stort behovet for fagpersoner er. Og det skal ske nu, imens de politiske forhandlinger er i gang. Og naalakkersuisoq er fortrøstningsfuld i forhold til tidshorisonten:
- Jeg tror ikke, det varer så lang tid, for arbejdet er jo i gang. Det vigtigste er, hvornår vi får en tilbagemelding fra Danmark om, hvad de kan stille med, siger hun.
LÆS OGSÅ Intet overblik over behovet for psykologer
Hvorfor der ikke tidligere er blevet indsamlet information om det konkrete behov for fagpersoner, vil Martha Abelsen ikke gøre sig klog på.
- Jeg kan ikke svare på, hvorfor man ikke har gjort det tidligere. Men fremadrettet vil vil arbejde meget på, at man altid skal kunne dokumentere effekten, siger Martha Abelsen.
Socialrådgiverforeningen Niisip oplyser, at den har cirka 30 medlemmer i øjeblikket. Dansk Psykologforening i Grønland har omkring 50 medlemmer.