NIISIP: Intet overblik over antallet af socialrådgivere

Der er hverken overblik over, hvor mange psykologer eller socialrådgivere, der er brug for her i landet. Det præcise antal af socialrådgivere kendes heller ikke.
I NIISIP vurderer Ida Abelsen-Hansen, at der er cirka 30 medlemmer af foreningen. Men hvor mange af dem, der så rent faktisk arbejder som socialrådgivere, ved hun ikke. Foto: KNR Foto © : Foto: KNR
08. juli 2019 06:14

Der er intet overblik over, hvor mange psykologer der arbejder i Grønland og hvor stort behovet er. Det kom frem torsdag i sidste uge. 

Og nu viser det sig, at der heller ikke er overblik over, hvor mange socialrådgivere, der er her i landet. 

- Det har jeg meget svært ved at svare på, for vi har ikke overblik over det. Vi har ikke undersøgt det, siger Ida Abelsen-Hansen, der er formand i NIISIP, der er den grønlandske socialrådgiverforening. 

LÆS OGSÅ Intet overblik over behovet for psykologer

I sidste uge var Naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet Martha Abelsen (S) i Danmark for at holde møde med den danske socialminister og justitsminister. Mødet er kommet i stand efter intensiv pres fra et flertal i Inatsisartut, som tvang Naalakkersuisut til at bede Danmark om hjælp til socialområdet.

Sagen kort
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.
- Tirsdag 2. juli  mødtes naalakkersuisoq Martha Abelsen (S) med den danske inderigsminister og justitsminister om, hvad hjælpen fra Danmark så skal være. 

Ønske: Fagpersonale skal hjælpe

Dagsordenen på mødet var, at Grønland beder om dansk hjælp til at tackle de massive sociale problemer, der er i landet.

Problemer, der er endnu en gang blev meget tydelige, da DR sendte dokumentaren ”Byen hvor børnene forsvinder” om Tasiilaq. Her kom det frem, at hver tredje barn i byen har oplevet seksuelt misbrug, og at hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

Med i håndtasken til mødet havde Martha Abelsen en ønskeliste til sine danske kollegaer: Øverst står fagpersonale, der kan hjælpe kommunerne med sagsbehandling og sidemandsoplæring af de kommunale sagsbehandlere. Fagpersoner, som kan indgå i behandlingsarbejdet, står som det næstøverste punkt. 

- Det er meget vigtigt, at der bliver et godt samarbejde mellem kommunerne og de kommende fagpersonale fra Danmark. Så fagpersonalerne fra Danmark ikke bare kommer og overtager arbejdet i kommunerne, siger Ida Abelsen-Hansen, der er formand i NIISIP.

Men alligevel er der ikke overblik over, hvor mange socialrådgivere og psykologer, der er i Grønland nu – og heller ikke overblik over, hvor mange der er brug for. 

Psykolog og formand for Red Barnet, Jonna Ketwa, mener, at der skal bruges mindst 150 psykologer – i dag er cirka 50 medlemmer af Dansk Psykologforening. Hun vurderer, at tre fjerdedele eller lidt over halvdelen af dem udøver behandling. 

Kommunerne ved det

I NIISIP vurderer Ida Abelsen-Hansen, at der er cirka 30 medlemmer af foreningen. Men hvor mange af dem, der så rent faktisk arbejder som socialrådgivere, ved hun ikke. Svaret har kommunerne, vurderer hun.

LÆS OGSÅ Red Barnet: Vi mangler 100 psykologer her i landet

Hvor mange socialrådgivere har vi brug for i Grønland? 

- Det skal kommunerne selv svare på. Det er deres ansvar, siger Ida Abelsen-Hansen. 

Naalakkersuisoq Martha Abelsen erkender, at Selvstyret og de grønlandske kommuner ikke har kunnet løfte deres ansvar på socialområdet, som Grønland overtog i 1980. Hun understreger, at alle tænkelige midler inden for socialområdet i Grønland i dag er i brug, men at det ikke er nok til at løfte ansvaret og kompetencerne hos de ansatte i kommunerne.