Maniitsoq-området er måske alligevel verdens ældste og største meteoritkrater

Først skabte det overskrifter verden over.

Derefter blev det afvist af et andet studie. Men nu kommer det næste kapitel. Forskere mener nemlig, at de har fundet beviser på, at Maniitsoq-området er et enormt og ældgammelt krater fra et meteoritnedslag. 

Et nyt studie har i hvert fald fundet beviser på, at Maniitsoq er bygget på et tre milliarder år gammelt krater. 

- Hvis det er rigtigt, vil der være tale om Jordens langt største og ældste kendte kraterstruktur dannet ved et gigantisk meteoritnedslag, skriver GEUS i en pressemeddelelse.

Strukturen er efter milliarder af år skrumpet til en diameter på 100 kilometer, men det oprindelige krater, skulle have en diameter på 500 kilometer.

Det nye studie er ledet af forsker ved GEUS Adam Gaarde.

Indlemmet i rekordbog og skudt ned

Det er ikke første gang, at Adam Gaarde leder et studie ved Maniitsoq. Han var nemlig også bag det studie, der i 2012 meldte ud, at Maniitsoq-området er scene for et gigantisk meteoritkrater. En udmeldelse, der skabte overskrifter verden over. Krateret blev endda indlemmet i Guinness rekordbog i 2015, som det ældst kendte i verdenen.

Men en skepsis hang ved blandt forskerkredse. Og i 2021 blev et studie udgivet, som argumenterede for, at Maniitsoq slet ikke er formet af et enormt nedslag fra rummet. Her lød det, at området er dannet af naturlige geologiske processer.

Det slog dog ikke Adam Gaarde, som også stod bag teorien om det enorme meteoritkrater, ud. Med hans ledelse gik forskerne tilbage til deres krystalprøver og med et EU finansieret højteknologisk program i ryggen, har de analyseret bittesmå krystaller fra Maniitsoq-området.

Bittesmå krystaller beviser noget meget stort

Og nu har de præsenteret deres nye studier, som de mener slår fast, at Maniitsoq-strukturen rent faktisk er formet af et gigantisk meteoritnedslag.

- Ved at kigge på noget meget småt har en gruppe forskere fundet beviset for noget meget stort, skriver GEUS i en pressemeddelelse.

GEUS skriver, at forskere har kigget på bittesmå krystaller, der bliver dannet i områder, hvor enorme kræfter raser. Det kan for eksempel være ved intense jordskælvsområder, eller på steder, hvor hårde ting fra rummet har ramt.

Forskerne har undersøgt krystaller fra bekræftede meteoritnedslag og fra gamle jordskælvsområder i Norge og Italien, hvor der ikke har været meteoritnedslag. Og ud fra de undersøgelser har forskerne altså konkluderet, at Maniitsoq-området er formet af et meteoritnedslag.