Nyt studie: Maniitsoq er slet ikke verdens ældste meteorkrater

I 2012 vakte et dansk studie overskrifter i hele verden. 

Forskere havde fundet et gigantisk meteorkrater i Grønland, lød det i medier fra Indien, England, USA og Danmark. 

Der blev uddelt en pris for opdagelsen, og i Guinness Rekordbog optog man Maniitsoq-området i Grønland som Jordens ældste, kendte meteorkrater. 

Men nu argumenterer et nyt studie for, at forskerne tog fejl – og at Maniitsoq slet ikke er et meteorkrater. Det skriver Videnskab.dk. 

- Det er ærgerligt, for det havde klart været mere spændende, hvis vi kunne bekræfte, at det virkelig var et meteorkrater. Men vi har lavet tusindvis af analyser i området, og vi har ikke fundet nogen tegn på, at der er tale om et krater, siger Kristoffer Szilas, der er adjunkt i geologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet til Videnskab.dk. 

Blev aldrig accepteret

Han er medforfatter på det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth and Planetary Science Letters. 

Selvom Maniitsoq røg i medierne og Guinness Rekordbog, blev området aldrig optaget på forskningsverdenens officielle liste over anerkendte meteorkratere, fortæller Kristoffer Szilas. 

- Det blev aldrig accepteret som et meteorkrater blandt den brede kreds af specialister. Det siger lidt om, at forslaget var kontroversielt, allerede da det blev fremsat. Men historien om, at Maniitsoq er et meteorkrater, har hængt ved, fordi det fik kæmpe omtale i medierne og i Guinness Rekordbog, siger Kristoffer Szilas. 

Det var geolog og seniorforsker Adam Garde, som oprindeligt stod bag teorien om, at Maniitsoq-området blev ramt af et meteornedslag. 

Han har læst det nye studie, som han "på flere måder synes er interessant".

Kan ikke bare afvises

Men det får ham ikke til at betvivle, at Maniitsoq er et meteorkrater. 

- Man kender ikke andre kratere i samme aldersklasse eller dybde. Derfor ved man i princippet ikke, hvordan et tre milliarder år gammelt krater vil se ud i dag. Man kan ikke bare bruge de gængse kriterier til at afvise, at det er et meteorkrater, siger Adam Garde, som er seniorforsker ved GEUS til Videnskab.dk. 

Spørger man geolog Rasmus Andreasen, som ikke er involveret i sagen, giver han Adam Garde ret i, at videnskaben ikke har noget præcist bud på, hvordan et meteorkrater skal se ud tre milliarder år efter nedslaget. 

- Adam Garde og hans team har præsenteret nogle indicier på, at Maniitsoq måske kunne være et meteorkrater, men der er ikke fremlagt egentlige beviser. Der mangler en rygende pistol, men mangel på beviser er selvfølgelig ikke nok til at afvise, at et nedslag har fundet sted, siger Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet til Videnskab.dk og fortsætter: 

- Omvendt må man sige, at det nye studie står temmelig stærkt. Når de har indsamlet så mange forskellige prøver over så stort et område og slet ikke kan finde noget som helst, som tyder på et meteornedslag, så begynder teorien om, Maniitsoq er et meteorkrater at fremstå en smule svag.

Spørger man geolog Rasmus Andreasen, som ikke er involveret i sagen, giver han Adam Garde ret i, at videnskaben ikke har noget præcist bud på, hvordan et meteorkrater skal se ud tre milliarder år efter nedslaget.