Foto: KNR/Arkiv

Qulaarpaa Manglende mediedækning af bygder er et demokratisk problem

Det er vigtigt, at hele Grønland føler sig repræsenteret i medierne. Ikke mindst bygderne kan føle sig oversete, og hvis det får borgerne til ikke at følge med i medierne, kan det vise sig som en bombe under demokratiet. Det mener Transparancy Greenland.

Det er vigtigt for demokratiet, at pressen er interesseret, når der sker noget vigtigt i både byer og bygder.

- Det skulle gerne være gensidigt. Det skulle gerne være sådan, at byer og bygder interesserede sig for det, pressen kom med, og når der så var noget interessant i byer og bygder, at så var pressen også interesseret i det, siger Anita Hoffer, formand for Transparancy Greenland, som arbejder for demokrati og større gennemsigtighed.

Stort land - Få medier

Udfordringen er bare, at Grønland er stort, medierne få, og det kan være vanskeligt at dække alt.

- Det har da klart en betydning, at medierne skal dække både afstande og niveauer og samtidigt komme ud med nyheder. Som medie må man så give køb på noget af det, for man kan umuligt komme ud med det hele.

Ond spiral skader demokratiet

Hoffer gør det dog klart, at det meget vigtigt, at alle føler den gensidige interesse, og at ikke mindst bygderne også bliver hørt.

- Og hvis det ikke sker, så kommer man nemt ud i en ond spiral, hvor interessen bare daler. Især i bygder hvis de ikke føler sig hørt. Og når de så ikke interessere sig for det medierne kommer med, så er de heller ikke oplyste. Og det er et demokratisk problem, sådan som vi ser det i Transparancy, siger formand Anita Hoffer.

Kommentarer


 

Sider