Mangel på døgninstitutionspladser betyder mere omsorgssvigt af børn
I et internt notat fra sidste år, oplyste socialstyrelsen, at der mangler omkring 90 pladser på døgninstitutioner til anbringelse af omsorgssvigtede børn og unge. Det har fået Departementet på overarbejde, og de har det seneste år oprettet 46 nye permanente pladser på døgninstitutioner rundt omkring i landet.
Socialstyrelsen oplyser til KNR, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen børn på venteliste til en plads. Men i et notat til Familie og Sundhedsudvalget bekræftes det, at kapasiteten på landets 160 døgninstitutionspladser er fuldt udnyttet.
Og for kommunerne betyder den fortsatte mangel på pladser, der kan håndterer børn med en diagnoser eller som er meget behandlingskrævende, at de må lege puslespil med de børn, der skal anbringes udenfor hjemmet.
Fakta:
I et notat fra Socialstyrelsen til Departement for Finanser fra juli 2018, som KNR har fået adgang til, fremgår det, at der på daværende tidspunkt manglede 40 døgninstitutionspladser akut til børn og unge, der var blevet anvist til anbringelse.
På længere sigt vurderede man, at der manglede 50 permanente fuldtidspladser og 40 permanente pladser til midlertidige anbringelser i forbindelse med udredning af børn. Altså 90 pladser i alt.
Departement for Sociale anliggender oplyste til KNR d. 31. juli, at der for de selvstyreejede institutioner er oprettet i alt 30 nye permanente pladser det seneste år og seks midlertidige pladser. D. 28 november er tallet 46 permanente pladser og 6 midlertidige, fordelt således:
Qaqortoq 10 pladser.
Sisimiut og bygder 18 pladser for børn og unge samt otte pladser i bo- selv-tilbud og tre midlertidige pladser.
Nuuk 6 pladser til børn i aldersgruppen 0-3 år samt 4 børnepladser i samarbejde med en selvejet institution.
I Ilulissat er der oprettet tre midlertidige pladser.
I Tasiilaq mangler der også institutionspladser, men der har Naalakkersuisut ikke valgt at oprette nye på grund af problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det betyder, at børnene visiteres til pladser på kysten i øjeblikket.
Socialstyrelsen oplyser, at der er igangsat oprettelse af 6 pladser til børn med Skizofreni i Nuuk, og at der er planer om oprettelse af yderligere ca. 37 døgninstitutionspladser.
Hos Kommuneqarfik Sermersooq kender fagchef på myndighedsområdet Peter Brix Adsersen problemet.
- Vi har konstant problem med, at der ikke er ledig kapacitet på døgninstitutioner, og det er set over hele landet, siger han.
Ifølge Peter Brix Adsersen er behovet for institutionspladser øget, fordi man er blevet bedre til at håndtere indberetninger, efter at børnestøtteloven blev indført i 2017. Han vurderer at der lige nu er 8-10 børn og unge der skal anbringes, men hvor der ikke er et ledigt tilbud i den rette døgninstitution.
Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, understreger, at arbejdet for at løse problemerne er i fuld gang.
- Bare det at der er fokus og løsningsorienterethed, så tror jeg på, at vi på sigt kan komme til at følge med, siger hun.
Peter Brix Adsersen er glad for, at kommunen er blevet bedre til at håndtere sagerne hurtigere, men fagchefen peger også på, at når der ikke er plads på institutionerne, bliver anbringelserne ofte til hovsa-løsninger hos plejefamilier, der ikke kan løfte opgaven.
- Problemet er, at plejefamilierne ikke er kvalificeret til at løse den opgave, de får. De er ikke rustet til at tage vare på børn, som har store vanskeligheder og stort behandlingsbehov, siger Peter Brix Adsersen.
Plejefamilier giver op
Problemerne viser sig ofte efter kort tid, og så må plejefamilierne give fortabt, og barnet må tilbage i systemet for at få et nyt hjem. Blandt andet har kommunen haft to sager den forgangne uge med plejefamilier, der har bedt om at få flyttet barnet væk igen efter anbringelse. Efter en hurtig gennemgang har kommunen fundet 22 eksempler på plejefamilier, der er brudt sammen bare i år.
Fagchefen understreger, at der er mange dygtige og engagerede plejefamilier, der gør deres bedste for at hjælpe børnene, og de må gøre det ud for manglende behandlingstilbud på institutionerne.
- Vi sender dem i plejefamilier, fordi vi ikke kan anbringe dem på de døgninstitutioner, de burde have været på, siger han og fortsætter:
- Konsekvensen for børnene er, at de udover ikke at kunne være hjemme hos deres egne forældre oplever, at en anden familie heller ikke kan rumme dem. Det er at give børnene et nederlag mere. De har jo allerede oplevet, at de er skubbet ud af deres egen familie, eller at de ikke har passet ind, og nu oplever de måske det samme, siger han.
Men også på det område er Naalakkersuisut i gang med forbedringer, understreger Naalakkersuisoq Martha Abelsen.
- Ud over døgninstitutioner har vi jo fokus på hele plejefamilieområdet og oprustning af plejefamilierne. Mindst mulige skift er målet, siger hun.
Ønskes: Bedre match
Fagchefen mener, at man skal have byttet rundt på rækkefølgen af anbringelser.
- Jeg så rigtigt gerne, at vi kunne lave anbringelser på døgninstitutioner, som i langt højere grad handlede om at lave pædagogiske opservationer og udredninger af børnene, siger Peter Brix Adsersen.
Det vil ifølge ham give indblik i, hvilke udfordringer børnene har, og hvor de bedst kan anbringes. Det vil også belyse, hvilken støtte børnene har brug for, hvis de skal ud i en plejefamilie senere. Dermed kan man sørge for at matche familier og børn bedre fra begyndelsen.
Ifølge lovgivning om støtte til børn fra 2017 skal Naalakkersuisut sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner.
