Mange input til Grønlandsudvalget
Første del af turen foregik i Østgrønland, hvor medlemmerne af Grønlandsudvalget var på besøg i Kulusuk, Tasiilaq og Kuumiut. Forholdene her både rystede og undrede deltagerne.
- Vores besøg i Kulusuk var en rystende oplevelse. Det var skræmmende at se hvor fattige forhold, indbyggerne her levede under. Heldigvis var skolen i byen en positiv oplevelse, der givet et svagt håb for fremtiden i Kulusuk. Vi var også i bygden Kuumiut, og det var virkeligt et wake up call for os politikere. Byens fiskefabrik, der havde glimrende produktionsfaciliteter, lå stille, fordi byens fiskekuttere ikke var funktionsdygtige. Fiskerne havde ingen penge til at få dem repareret og kunne ikke låne pengene nogen steder. På den måde kom store dele af en bygd på offentlig forsørgelse. Jeg tog tingene op med Kuupik Kleist, da vi mødtes i Nuuk, men om der sker noget der vides ikke, fastslår Flemming Damgaard Larsen (V), der er medlem af Grønlandsudvalget.
Siumuts Doris Jacobsen, der er næstformand i udvalget, var ikke tilfreds med turens indhold. Der var alt for mange besøg hos ting, der i forvejen er reguleret af selvstyret, og som danske politikere ikke har noget at gøre i forhold til.
- Jeg havde efterlyst besøg hos kommunefogeder og i arresthuse, men det var der ikke tid til, fik jeg at vide. De danske politikere ville ellers have haft god gavn af at blive orienteret om de kritisable forhold, der er for både kommunefogeder og arrestpersonalet. I stedet for blev det til kirker, skoler og virksomheder, som ikke havde nogen relevans i forhold til udvalgets arbejde. Når det så er sagt, så fik vi også mange input vi kunne tage med hjem, især omkring politi og fængselsvæsen, fortæller Doris Jacobsen (S)
Danmarks justitsminister Morten Bødskov vil blive kontaktet af flere af medlemmerne af Grønlandsudvalget, der er blevet chokerede over de forhold, der hersker i anstalter og hos politiet, der slet ikke har de nødvendige resurser til at opretholde lov og orden i Grønland.
- Politiet i Tasiilaq gør et stort arbejde for at udføre deres arbejde i det kæmpestore område i Østgrønland. Der hersker ingen tvivl om, at de ville kunne profitere af flere ansatte, til at dække området. Det samme gør sig gældende i anstalten i Nuuk. Her byder der både indsatte og ansatte nogle forhold, som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt som de politikere i Danmark, der regulerer området. Det er jo trøstesløse forhold, men for ganske få penge kunne man komme meget langt på det område. Desværre har vi bare ladet stå til på det område, og det skal der rettes op på, mener Flemming Damgaard Larsen.
