Retssag: Mand sigtet for at have voldtaget pige på under 12 år

Den tiltalte mand har ifølge anklageskriftet voldtaget pigen et ukendt antal gange over fem år.
Retssagen foregår i Qaatsuitsoq Kredsret i Ilulissat. Foto © : KNR
Skrevet af Teitur Larsen
14. september 2023 12:08

I morgen begynder en retssag i Ilulissat mod en 54-årig mand, som er tiltalt for at have voldtaget en pige et ukendt antal gange.

Det skete, fra det år hun fyldte seks, til hun blev 11 år. Pigen er i dag 12 år gammel.

Voldtægterne er ifølge anklageskriftet sket ved anden kønslig omgang end samleje.

Manden er også tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Første blufærdighedskrænkelse skete, da pigen var seks år. Her skulle den tiltalte mand have lagt sig i sengen ved siden af pigen og berørt hendes lår og kønsdele uden på tøjet.

Den anden krænkelse skete, da pigen var 11 år. Her skulle den tiltalte mand have krænket pigen ved at kigge på hendes bryster og rørt hendes skulder og lår.

Anklagemyndigheden kræver, at manden bliver idømt et år i anstalten og en erstatning på 50.000 kroner til pigen.

Der forventes at falde dom i sagen fredag middag.