Døgnrapport: Mand anholdt og sigtet for spirituskørsel

En blodprøve skal afgøre, hvor stor en promille en mand i Nuuk kørte med i nat, oplyser Grønlands Politi.
Klokken 01.00 fik politiet en anmeldelse om, at der var en, som kørte hasarderet i Nuuk. Foto © : KNR / Malik Brøns
21. november 2023 10:03

I nat blev Grønlands Politi i Nuuk kaldt ud til en sag om spirituskørsel.

Klokken 01.00 fik de en anmeldelse om, at der var en, som kørte hasarderet i hovedstaden. De sendte en patrulje ud og standsede køretøjet.

- Det har så vist sig, at føreren var spirituspåvirket, så kan er blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel, siger vagtchef ved Grønlands Politi Jørgen Madsen.

Vagtchefen oplyser videre, at manden er løsladt igen, efter han fik taget blodprøver. Politiet kan endnu ikke udtale sig om mandens promille, da den afgøres af blodprøven.

- Svaret kommer til at afgøre, hvor stor bøden bliver, eller hvordan foranstaltningen kommer til at være, siger Jørgen Madsen.