Maliina Abelsen helt ude af politik

Maliina Abelsen, der har siddet som markant naalakkersuisoq under Inuit Ataqatigiits regeringstid og som hev mere end tusind stemmer hjem til partiet ved valget i 2013, er helt færdig med politik, efter hun er blevet ansat som kommerciel direktør i Air Greenland.

 - Det har jeg jo været en del år. Det synes jeg allerede jeg var, da jeg tiltrådte som direktør i AWG, hvor jeg lagde det politiske bag mig, og har heller ikke været i politisk søgelys de sidste tre år.

- Det har været vigtigt for mig at gøre helt klart, at AWG ikke var et politisk projekt, og derfor valgte jeg at træde helt tilbage der, siger tidligere naalakkersuisoq for både sociale anliggender og finans under Kuupik Kleists regering, Maliina Abelsen, til trods for, at hun i juni 2013 sagde til Sermitsiaqs netredaktiktion, at 'hun helt sikkert kommer tilbage til politik efter AWG'. 

- Jamen på daværende tidspunkt var situationen også lidt anderledes. Jeg fik orlov fra Inatsisartut, så det var aftalt, at jeg skulle komme tilbage efter den orlov, men meget hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke var tilfældet. Så ændrede tingene sig; der kom et valg, og det gav ligesom sig selv, at jeg var færdig, siger Maliina Abelsen, der fik knap 1300 personlige stemmer ved valget i 2013. 

Læs også Maliina Abelsen får toppost i Air Greenland

Hun forklarer, at hendes udtræden af politik ikke har noget at gøre med, at IA idag sidder i opposition. Maliina Abelsen ser fremad og betegner sig som politisk uafhængig.

- Nej, det har overhovedet ikke nogen betydning. Da jeg tiltrådte som direkør i AWG, sad vi også i opposition. Det har intet med det at gøre. Der er sket rigtig meget siden, og jeg ser fremad og ser mig selv fuldstændig politisk uafhængig, siger Maliina Abelsen, der dog ikke vil udtale sig om, om hun stadig er medlem af IA.

- Jeg meldte mig ud af hovedbestyrelsen allerede da jeg tiltrådte AWG. Mine egne personlige politiske forhold, dem synes jeg, man har ret til at have selv, så det har jeg egentlig ikke lyst til at udtale mig om, siger Maliina Abelsen til KNR.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt