Maligiaq Padilla: Min største bekymring er, at vi mister vores sprog
Maligiaq Padilla er oprindeligt fra Sisimiut, men for 14 år siden flyttede han til Alaska. Det gjorde han, fordi han ville hjælpe med at redde de oprindelige folks kultur, inden den forsvandt.
Da han var ganske ung, bare 16-17 år, var han nemlig på en rejse til Alaska, imens han boede i USA. Dengang så han, hvor meget de oprindelige indbyggere havde mistet deres kultur.
- Da jeg rejste til Alaska og oplevede, hvor meget vores oprindelige folk havde mistet kulturelt og sprogligt, samt hvordan de blev undertrykt, voksede min lyst til at gøre en forskel som voksen, siger Maligiaq Padilla, som boede i Alaska fra 2009 til 2020.
Under sin tid i Alaska underviste han i kajakbygning og kajaksejlads på forskellige skoler.
- Jeg valgte at fokusere på kajakken, som var forsvundet helt i Alaska, og underviste i at genoplive den som en vigtig del af vores kultur, forklarer han.
Nu frygter Maligiaq Padilla, at Grønland kan ende i en lignende situation.
Frygten for tab af selvbestemmelse
Det gør han, fordi den amerikanske præsident Donald Trump nu to gange har sagt, at han både vil købe Grønland og have fuld kontrol over landet. Til det har formand Múte B. Egede (IA) sagt, at Grønland naturligvis ikke er til salg og aldrig vil blive solgt til USA eller andre.
Alligevel kan Maligiaq Padilla ikke lade være med at frygte, at Grønland vil miste sin selvbestemmelse.
- Min største bekymring er, at hvis vi for eksempel skulle blive en del af USA, vil vores sprog være det første, vi mister. Og når det bliver overladt til næste generation at kæmpe for det, vil sproget langsomt forsvinde, og vi vil ende med kun at tale engelsk, siger Maligiaq Padilla.
Det er ikke kun sproget og selvbestemmelsen, der bekymrer ham. Hvis uddannelse og sundhedspleje også bliver brugerbetalt som i USA, frygter han, at økonomisk svage borgere vil få det endnu sværere.
Økonomien kan ændre sig markant
Maligiaq Padilla fortæller, at han som selvstændig kajakbygger og instruktør ofte mødte mennesker i Alaska med få penge, som ikke fik den hjælp, de havde brug for. Han deler også sin ekskones oplevelser med uddannelsessystemet:
- Min kone studerede jura på universitetet i fire år, hvilket kostede 350.000 kroner om året. Da hun var færdig og fortsatte med en Ph.d., havde hun i alt en gæld på 2,8 millioner kroner til staten, som hun skal afdrage på resten af livet, forklarer Maligiaq Padilla.
Hvis vi fik amerikansk statsborgerskab, ville vi selv skulle betale for både folkeskoler, videregående uddannelser og sundhedspleje. De, der har behov for hjælp, risikerer at få det endnu sværere, tilføjer han.
Det er også blevet fremhævet af lektor Steven Arnfjord i et interview med KNR 14. januar.
- Hvis man skal være lidt sortseende, så kan man sige, at noget af det første, der vil ske, er, at alle de offentlige ydelser, de vil blive aflyst. Og det vil sige, at uddannelsessystemerne over folkeskolen vil blive privatiseret, så man skal betale for at tage en uddannelse og til at betale for at bruge sundhedsvæsenet.
- Så hvis man bliver syg eller kommer til skade, skal man betale, så snart man rammer sundhedsvæsenet. Der vil være brugerbetaling på et helt andet niveau, end man er vant til, sagde Steven Arnfjord.
Maligiaq Padilla håber, at Grønland aldrig bliver en del af USA:
- Jeg håber, at vi aldrig bliver en del af USA. Vi har enorm frihed her i landet, og vi har kontrol over vores store land, siger han.
Maligiaq Padilla har arbejdet som selvstændig i Alaska i ti år. Han flyttede til Nuuk i 2020 og har boet her lige siden.
