Magten er fordelt på mange mennesker i Grønland
Antallet af personer på indflydelsesrige poster i Grønland er markant større og med flere folkevalgte i truppen end i resten af rigsfællesskabet.
Det viser kortlægninger af magt i Grønland, Danmark og på Færøerne, som KNR har set på.
Ifølge en ny rapport fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School sidder 123 personer på 701 formelle poster i Grønland. De er, hvad forskere anser som de mest indflydelsesrige mennesker herhjemme.
Det omfatter kortlægningen "Grønlands magtelite"
Kortlægningen af magteliten i Grønland er sket ud fra oplysninger om poster og netværk, der er offentligt kendte - lige fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, bestyrelser, organisationer, råd og nævn mm.
Den tager altså ikke højde for, hvem der mødes i sportsklubben, til kaffemik eller på fisketur, eller om personerne er i familie med hinanden.
I kortlægningen er der heller ikke blevet set på, hvdem der primært taler grønlandsk, dansk eller begge sprog.
Og ifølge en af forskerne bag, Morten Fischer Sivertsen, ligner de magtfulde personer i Grønland meget hinanden.
Men på Færøerne er de mest magtfulde personer langt færre og langt mere ens, selv om indbyggertallet næsten er på niveau med Grønland.
1. januar 2020 boede 52.153 indbyggere på Færøerne.
En kortlægning fra 2019 viste, at magteliten i landet består af kun 50-60 personer. Stort set alle i magtens top er knyttet til det færøske eksporterhverv. Ikke en eneste politiker på Færøerne har plads i magteliten.
Desuden er stort set alle i den færøske magtelite mænd. I Grønland er 38 procent af magteliten kvinder ifølge den nye rapport.
Sveinur Tróndarson er ansvarshavnde redaktør på den færøske avis, Dimmalætting, og står bag kortlægningen sammen med Kári Holm Johannesen fra Færøernes Statisik, Hagstova Føroya.
Han fortæller, at listen faktisk ikke gav anledning til en kæmpe debat i landet. I stedet bekræftede den blot, hvad de fleste på Færøerne allerede antog.
- Det kom ikke bag på så forfærdelig mange, at erhvervslivet på Færøerne har stor indflydelse på det politiske system. Vi har en rimelig stor eksport på 10 milliarder på Færøerne. Virksomhederne har en rimelig stor kraft, og de har også en meget stor indflydelse, siger Sveinur Tróndarson til KNR.
Grønland har flere folkevalgte i magtens top
Også i Danmark er magten fordelt på færre og mere ens hænder end i Grønland, hvis man sammenligner befolkningens størrelser.
Der bor cirka 100 gange flere mennesker i Danmark end i Grønland. Alligevel viste en undersøgelse fra 2015, at bare 423 personer udgjorde magteliten i Danmark - mod 123 personer i Grønland.
Også i Danmark fyldte personer fra det danske erhvervsliv mere end halvdelen på listen, mens de folkevalgte udgjorde en markant mindre del. Den højest placerede politikere, man kunne finde på den danske liste, var overborgmester i København, Frank Jensen (S) på plads 104.
Og faktisk lå daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt helt nede på plads 204 over de mest magtfulde mennesker i Danmark.
KNR og DR samarbejder om magt-historier
KNR og DR har sammen valgt at sætte fokus på magtforholdene i Grønland.
Medierne har delt interviews og researchmateriale. Hvert medie er uafhængigt og har lavet selvstændige historier i serien om Grønlands magtforhold.
I den nye kortlægning for Grønland er formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), og naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), med helt i top blandt de, som har flest formelle poster.
I alt er over en tredjedel af personerne på den grønlandske magt-liste politikere.
Flertallet af magtpersoner ligner hinanden
Selv om antallet af personer i den grønlandske magtelite er forholdsvis større end i Danmark og på Færøerne - og med flere folkevalgte i blandt - konkluderer forskerne, at det kan udgøre et problem. I hvert fald i teorien.
- Betingelserne for, at der er et demokratisk problem, er til stede, når man har en magtelite så lille i et land som Grønland, siger medforfatter til rapporten "Grønlands magtelite", Morten Fischer Sivertsen.
Der står dog ikke, at der i realiteten er et demokratisk problem.
Til gengæld ligner den danske og grønlandske magtkortlægning hinanden på nogle punkter. I begge lande er flertallet af personerne på magt-listerne direktører og højtstående embedsfolk, særligt departementchefer.
I Grønland har flertallet af magteliten en lang uddannelse inden for økonomi, jura eller administration, har studeret uden for Grønland og bor i hovedstaden. Dermed repræsenterer de langt fra gennemsnittet af befolkningen.
En mindre andel - særligt politikerne på listen i Grønland - har kortere og mere erhvervsrettede uddannelser.
