To mænd anholdt for smugling er løsladt igen

To mænd blev fredag anholdt for at smugle hash som bodypackers. I weekenden er de dog løsladt igen.
ikiaroornartoq Politi stoffer
Der er en stigning i antallet af narkorelateret lovovertrædelser, viser tal fra Grønlands Politi. Foto © : KNR
18. september 2023 11:11

Fredag blev to personer anholdt for at smugle hash ind i landet.

Den ene blev anholdt i Kangerlussuaq, mens den anden blev pågrebet i Aasiaat. De to mænd er såkaldte bodypackers. Det vil sige, de smuglede hash ind indvortes, oplyser vagtchefen for Grønlands Politi, Malik Olesen.

De to mænd blev fremstillet for Sermersooq kredsret i Nuuk lørdag.

De to mænd dog blevet løsladt igen, fortæller vagtchefen.

- Det nye i den sag er, at de to mænd er blevet løsladt igen, siger Malik Olesen.

Bodypaking er populært

Sidste år registrerede politiet 584 narkorelaterede lovovertrædelser. Det højeste antal anmeldelser i 20 år. 

Sidste år, i 2022, blev der anholdt tre gange så mange for at smugle narko ind i landet som året før. Langt størstedelen blev taget i at smugle hash, som de to mænd fra weekenden også blev taget i.

20. oktober sidste år døde en person af at have smuglet narko inde i kroppen. Manden var fra Qaqortoq og omkom, fordi pakninger med hash havde hobet sig op i hans tarme.

Han var den tredje person på bare et halvt år, der døde af at smugle narkotika i maven, og i alt døde tre personer sidste år af at smugle hash som bodypacker.

Ifølge politiet blev 62 personer anholdt for at smugle narkotika i kroppen i 2022. Tallene er dog behæftet med usikkerhed, da de beror på en manuel gennemgang.

I 2023 er ingen døde, men en mand blev den 30. januar anholdt i Kangerlussuaq med 100 små pakker med hash i kroppen.