Et nyt lovforslag, der skal sætte en stopper for danske kommunernes brug af de kritiserede forældretests på grønlandske familier, er i dag på dagsordenen i Folketinget.

Det sker efter flere år med massiv kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) på grønlandske familier i Danmark. Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Derfor har naalakkersuisut, flere foreninger og demonstranter krævet, at testene stopper.

I lovforslaget fremgår det, at de danske kommuner fremover er forpligtede til at bruge en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager med grønlandske børn. Enheden oprettes under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Samtidig er der lagt op til, at enheden gennemgår tidligere anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet.

Og selvom det er positivt, at den danske regering nu reagerer i sagen, er der alligevel en række kritikpunkter ved det nuværende lovforslag, mener Tina Naamansen, der er jurist og formand i Sila 360, som arbejder med retssikkerhed for grønlændere i Danmark.

- Lovforslaget tager udgangspunkt i igangværende sager. Det betyder, at de videreførte anbringelser og adoptionssager ikke er omfattet af lovforslaget og dermed ikke skal genoptages, siger hun.

Videreført anbringelse betyder, at barnet skal være anbragt, indtil det er fyldt 18 år.

De skiftende danske socialministre har i flere år stået hårdt på, at det ikke var muligt for den danske regering at stoppe brugen af FKU på grønlandske familier.

Derfor vakte det glæde, da socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i januar udmeldte, at der altså alligevel findes en løsning.

Bekymrende

Udmeldingen fik i første omgang IA’s Aaja Chemnitz “til at græde af glæde”. Det fortalte hun til Ritzau.

Alligevel mener folketingspolitikeren ikke, at det nuværende lovforslag er optimalt.

For selvom det i hendes optik er positivt, at den særlige enhed i VISO skal gennemgå tidligere anbringelsessager, hvor FKU har været i brug, er der alligevel en problematik. Det er nemlig fortsat kommunalbestyrelsen der i sidste instans skal afgøre, hvorvidt barnet skal blive ved at være anbragt. Og det er “bekymrende”.

- Det handler om, at dem, der har truffet beslutningen om, at barnet skal anbringes, også er dem, der skal kigge på, om barnet skal blive ved med at være anbragt. Og derfor kan man jo godt være biased.

- Jeg kan godt være bekymret for, at man fra kommunalbestyrelsen har en forudindtaget holdning til anbringelsessagen, som man jo selv har været med til at træffe beslutningen om, siger hun.

Samme bekymring deler Tina Naamansen, der ser det som et retssikkerhedsmæssigt problem.

- Vi frygter, at kommunen modtager dokumenterne fra VISO, og så kan de sige ‘jamen, vi synes ikke, at det medfører nogle ændringer, så vi har ikke lyst til at genoptage sagen’, siger hun og fortsætter:

- Vi mener, at familiernes advokater bør tages med på råd, så advokaterne kan foretage en vurdering og anmode om en genoptagelse. 

I stedet mener formanden for Sila 360, der har fulgt adskillige anbringelsessager, at det bør være ankestyrelsen, der i sidste ende træffer beslutningerne.

Foreningen MAPI, der også er engageret i anbringelsessagerne, har varslet demonstration lørdag den 1. marts. De kræver, at alle tidligere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner af inuitbørn skal genoptages. Det skriver de på deres Facebookside.

Demonstrationen finder sted i København, men foreningen opfordrer også til demonstrationer i andre byer.