Lover SIK-løn til kinesere

Naalakkersuisut har rettet ind, efter lovudkastet om billig udefrakommende arbejdskraft har været i høring. Nu lyder forslaget, at udefrakommende arbejdere minimum skal have en grundløn, der svarer til SIK's mindsteløn. Men her stopper fællesnævnerne også for de herboende og de udefrakommende. SIK's formand er stadig forarget over forslaget.
03. oktober 2012 13:20

I sine bemærkninger til lovforslaget opstiller Naalakkersuisut et regneeksempel, der viser at en hjemmehørende ufaglært arbejder vil have lige knap 4.500 kroner til rådighed efter skat om ugen. En arbejder udefra skal derimod nøjes med godt 3.100 kroner efter skat. Men når så kost og logi med videre er trukket fra, vil rådighedsbeløbet være 2.086 kroner.

For selvom Naalakkersuisut nu vil sikre de udenlandske ansatte SIK-mindstelønnen på godt 80 kroner i timen, skal de ifølge forslaget trækkes i løn for kost, logi, frirejser, forsikring med mere. De får ingen former for tillæg fx for overarbejde. De får ingen feriepenge. Og for dem er der heller ikke noget, der hedder pensionsbidrag

Naalakkersuisuts argumenterer med, at de udefrakommende vil lægge størstedelen af deres forbrug i hjemlandet, og ud fra deres beregninger vil fx en kinesisk arbejder på storskalalovens vilkår have større købekraft i Kina end en SIK'er har i Grønland.

Men det argument er irrelevant, mener SIK-formand Jess G. Berthelsen.

- Det er slet ikke godt. Hvis vi skal behandle andre folk på den måde, så svarer det til, at jeg tager til Norge og nordmændene siger: Du får 80,41 kroner i timen i Grønland, og derfor er det på sin plads at vi giver dig 80,41 kroner i timen, selvom du ellers kan få 150 kroner i timen i Norge. Det er uanstændigt at behandle mennesker på den måde, lyder ordene fra Jess G. Berthelsen, som mener det reviderede lovforslag stadig er lig med social dumping.

Hans harme lægger sig ikke, førend vi byder folk udefra de samme betingelser, som vi selv arbejder under. Det vil sige grønlandske overenskomster. Og han henviser til de øvrige nordiske lande, hvor der er gennemført storskalaprojekter, men med brug af de enkelte landes egne overenskomster.

- Man har brugt de norske overenskomster, de svenske overenskomster og de islandske overenskomster, og sådan bør det være. Når det kan lade sig gøre i de andre nordiske lande, hvorfor i alverden kan det så ikke lade sig gøre i dette land?, spørger SIK's formand, Jess G. Berthelsen.

Forslaget til storskalaloven skal 1. behandles i Inatsisartut den 18. oktober.