Lokaldemokrati i fremgang

I landets største kommune Kommuneqarfik Sermersooq vil man ved næste kommunalvalg kun besætte 19 kommunalbestyrelsespladser imod 21 pladser i dag.

Det skal ske for at prioritere lokaldemokratiet, forklarer borgmester Asii Chemnitz Narup.

- I al beskedenhed synes jeg, at det er sejt, at vores 21 kommunalpolitikere siger ja til at brede magten og indflydelsen ud, siger borgmesteren.

Det er endnu ikke på plads, hvor meget indflydelse de enkelte lokalbestyrelser skal have, men politisk indflydelse skal de nok få, lover borgmesteren:

Inden de forhenværende 18 kommuner blev lagt sammen til de 4 storkommuner, vi kender i dag, havde den enkelte borger en betydelig kortere vej til medindflydelse. Men den mangler i dag, erkender Asii Chemnitz Narup.

- Vi kunne ret hurtigt se, at det var bysamfundene, der havde betalt en pris i forhold til lokaldemokratiet. I bygderne har vi jo vores bygdebestyrelser, der fungerer i forvejen, siger Asii Chemnitz Narup.

Det er netop denne ubalance som lokalbestyrelserne skal rette op på.

I Qaasuitsup Kommunia har man ligesom i Kommuneqarfik Sermersooq længe arbejdet med at forstærke lokaldemokratiet i kommunen. Borgmester Jess Svane forklarer dog, at det har været stort set umuligt at styrke demokratiet ude i lokalområderne, når lovgivningen ikke har givet mulighed for at betale vederlag til de medlemmer, der skal udfylde pladserne i lokalrådene.

Men et lovforslag skal til den kommende forårssamling gøre det muligt for kommunerne at betale vederlag til medlemmerne af de lokalråd, der har manglet siden 1. januar 2009, hvor kommunesammenlægningen blev en realitet.

Også i Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia ser man positivt på, at der nu kan gives vederlag til nye eventuelle lokalråd. Men begge steder lader man det dog være op til den kommende kommunalbestyrelse at vurdere om man skal oprette nye lokalråd.