- Der er mange andre lande, der også er attraktive for mange selskaber. Så hvis man fører ambitionerne ud i livet og tilføje flere barrierer for Grønland, kan det også være negativt, i forhold til investeringer fra udenlandske selskaber, siger Javier Anaut.Foto: Adamie Delisle Alaku. Arkivfoto.

Lektor vurderer: Parisaftale kan give mineindustrien mindre armbevægelser

Klimaaftalen kan konkret betyde, at mineindustrien så vidt muligt skal kigge på grøn energi i fremtiden. Det vurderer Javier Arnaut.

Grønland skal med på FN’s klimaaftale. Det gjorde Múte B. Egede klart mandag til klimatopmødet i Glasgow.

Aftalen betyder, at Grønland skal være med til at begrænse den globale opvarmning. Men Grønland kan selv bestemme hvor meget man vil hjælpe til.

Derfor kan Grønland stadig oprette miner og andre erhverv, der udleder drivhusgasser, selvom det har skrevet under på Parisaftalen. Men politikken skal fremme grøn teknologi i erhververne.

LÆS OGSÅ Oppositionen raser: Klimaaftale bremser vejen til selvstændighed

Det betyder, at der kommer flere restriktioner, der kan få udenlandske investorer til at tænke sig en om en ekstra gang, før de sætter deres penge bag et projekt i Grønland og i stedet kigge andre steder.

Det siger Javier Arnaut, der er lektor på Ilisimatusarfik i afdelingen for arktisk samfundsvidenskab og økonomi.

- Der er mange andre lande, der også er attraktive for mange selskaber. Så hvis man fører ambitionerne ud i livet og tilføje flere barrierer for Grønland, kan det også være negativt, i forhold til investeringer fra udenlandske selskaber, siger Javier Anaut.

Men han understreger, at Grønland ikke udelukker en erhvervsudvikling ved at tiltræde Parisaftalen.

- Grønland er stadig en småskala økonomi, der har råd til at udvide sin industri. Men det bliver vigtigere at udvide det til en mere vedvarende industri frem for en traditionel industri. Det gælder fiskeriet, mineområdet og produktion. Man skal være bedre til at bruge lokale ressourcer, på en mere bæredygtig måde, siger Javier Anaut.

Dilemma mellem indtægter og grønne løsninger

Han forklarer også, at Parisaftalen ikke holder Grønland ansvarlig for udledningen af gasser fra internationale flyruter og sejlads, som er nogle af de største udleder af co2 i Grønland.

Desuden kan Grønland pege på flere politiske tiltag, der allerede er i gang, blandt andet målet om at give vandkraftværkerne en større rolle i energiforsyningen herhjemme.

Men Parisaftalen er stadig en forpligtigelse, der kan give en svær balancegang mellem indtægter til landet og internationale forpligtigelser.

LÆS OGSÅ Grønland undgår klimakrav i Parisaftale

Aftalen handler nemlig om at gøre en indsats for at gå over til politikker, der skal mindske udledning af drivhusgasser. Og det kan for eksempel betyde, at en mine så vidt muligt bruger energi fra et vandkraftværk, fremhæver Javier Anaut.

- På en måde er det stadig et dilemma, når man vil fremme vedvarende energi, mens man samtidig har de her sektorer, der er meget indbringende. Det kan måske indebære en genovervejelse af, hvordan man skal gribe de her an, og måske skubbe disse sektorer til at bruge vedvarende energi, siger Javier Anaut.

Inden Grønland officielt går med i Parisaftalen, skal den først behandles og godkendes i Inatsisartut.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl