Lejere er stærkt utilfredse med at skulle bidrage til boligrenovering
Renoveringen af selvstyrets boliger landet over er langt de fleste enige om, er en god ide.
- Det bliver ret koldt nu, og om vinteren bliver det lige så koldt indendørs, som det er udenfor, når det blæser, siger Tittus Siegstad.
Men ideen om, at renoveringerne skal finansieres delvist af lejerne, er lejerne stærkt utilfredse med.
Det var ikke til at tage fejl af, da KNR snakkede med flere lejere på gaden i Qaqortoq, der bliver berørte.
- Som en af de svagest stillede, er boligerne allerede dyre, og hvis de hæver huslejen for at få råd til renovering, så kommer jeg til at blive økonomisk presset, siger Benedikte Abelsen.
Men for at sikre, at huslejestigningerne ikke rammer dem med færrest økonomiske midler for hårdt, vil boligsikringen blive justeret, fortalte naalakkersuisoq for boliger, Hans Peter Poulsen, i sidste uge.
Alligevel er de folk på gaden ikke begejstret for ideen.
Alt stiger på nær indtægten
- Vi betaler regningen, og vi skal også have mad på bordet. Alt er steget i pris og stiger fortsat, og vores indtægter - især for pensionisterne - følger ikke med, siger Lârsêrak Stephensen.
- Jeg mener, at udgifterne til en renovering bør være dækket af de penge, vi betaler for at bo der, siger han.
Noget i samme dur mener Benedikte Abelsen.
- Jeg mener, at vi allerede har bidraget via vores depositum, siger hun.
Hun er ikke den eneste, der vil blive økonomisk presset af, at huslejerne stiger med knap fire procent årligt fra 2027.
Også Tittus Siegstad fortæller, at økonomien hjemme ved ham bliver presset.
- Det er dyrt. Min kone er på førtidspension, så hun får en offentlig ydelse, fortæller han.
Uundgåeligt
Men en stigning i huslejen er ‘uundgåelig’, har naalakkersuisoq for boliger, Hans Peter Poulsen, tidligere slået fast.
Med stigningen i husleje er der udsigt til, at lejerne kommer til at bidrage med 1,2 milliarder kroner, mens landskassen bidrager med en milliard.
Det svarer til, at huslejen fra 2027 og 15 år frem stiger med 3,8 procent om året.
Men regningen på de 1,2 milliarder bør ligge hos dem, der ejer bygningerne og ikke lejerne, mener lejerne.
- Jeg synes ikke, det giver mening at renovere, når det er så gammelt, det vil være mere rentabelt at bygge nyt, siger Esther Erngsen.
Hun mener, at naalakkersuisut skal tage ansvar.
Men netop ansvarligt er det, at huslejen stiger, slog Hans Peter Poulsen fast i sidste uge.
- Hvis vi venter med at betale, vil fremtidige generationer stå med en stor regning. Så vi må handle nu for at balancere udgifterne, sagde han til KNR torsdag.
Renoveringen af boligerne forventes at gå i gang næste år og stå færdig i 2044.
