Landslæge om bekymrede sygeplejersker: Patienternes behandling er vigtigere end coronafrygt

Der er brug for alle mand på dæk i sundhedsvæsenet. Derfor er der heller ikke tid til, at alle nyansatte, der kommer til Grønland, skal i fem dages karantæne. 

- Hvis man kører tingene meget restriktivt, så vil vi lige pludselig stå i den situation, hvor rigtig mange patienter ikke vil blive behandlet, og de vil ikke blive behandlet for livstruende tilstande. Det er jo en situation, som er meget alvorlig.  

Det siger landslæge Henrik L. Hansen til KNR.

LÆS OGSÅ Bekymrede sygeplejersker: Nye kollegaer kan være potentielle smittespredere

Det siger han, fordi Grønlands Sygeplejerskeorganisation er bekymrede for, at deres flyfriske nyansatte fra Danmark starter i job uden fem dages karantæne. Sygeplejerskerne mener, at deres nye kolleger på den måde kan udgøre en smitterisiko for kollegaerne og patienterne.

IA har også blandet sig i debatten. Sundhedsordfører Stine Egede mener, at det vil være en ulykke af dimensioner, hvis sundhedspersonalet og allerede syge patienter bliver smittet med corona.

Hun har bedt naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), og landslægeembedet om at skride til handling. 

Landslæge: Der er opgaver, der ikke kan vente

Grunden til, at de flyfriske nyansatte straks kan komme i arbejdstøjet er, at landslægen kan give en dispensation – for de ansatte i sundhedsvæsenet betragtes som en samfundskritisk ressource.

Og ifølge landslægen bliver dispensationerne behandlet helt forsvarligt. For det er pest eller kolera, hvis man skal afveje risiko for et menneskeliv eller smittespredning.

- Så vil der i nogle tilfælde ske det, at dem, som er syge ikke blive behandlet. Det er en situation, som jo gør tingene endnu værre. Så selvom der er en risiko ved at sætte nogen i arbejde, så må det afvejes imod, at opgaven slet ikke kan blive udført, siger han.

LÆS OGSÅ IA om bekymrede sygeplejersker: Naalakkersuisoq skal handle nu

- Det kan jo få konsekvenser, uanset om det er i sundhedsvæsenet eller andre steder i samfundet, hvor der er opgaver, som ikke kan vente, siger Henrik L. Hansen.

Inden det nye personale rejser fra Danmark, skal de aflevere en negativ coronatest ligesom alle andre, der vil ombord på flyet til Grønland. Testen må være maksimalt fem dage gammel, når man viser den ved check in. 

- Men selvfølgelig er der en risiko, og det kan vi ikke undgå, hvis vi samtidig også skal sikre, at vi kan holde samfundet i gang. Så vi er nødt til at leve med, at der er en vis risiko ved, at man i særlige tilfælde giver lov til ikke at gå i kanratæne.

- Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at hvis der bliver givet tilladelse til, at man udfører visse arbejdsfunktioner, så vil der altid være særlige krav til sikkerheden. For eksempel at man anvender mundbind, og dermed nedsætter risikoen for smitte.

Sygeplejerskerne må leve med det

I forhold til sygeplejerskernes bekymringer må de altså leve med forholdene.

- Vi følger hele tiden nøje, hvad der sker. På nuværende tidspunkt, mener vi, at de afvejninger, der foregår, er korrekte og på bedste måde imødekommer de syges behov for at blive behandlet i sundhedsvæsenet.

- Bliver vi opmærksom på noget, som sker uhensigtsmæssigt, så gør vi noget ved det. Men lige nu er det min opfattelse, at tingene bliver håndteret på forsvarlig vis alle de steder i samfundet, hvor der gives dispensationer.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D). Hendes departement henviser til landslægen og sundhedsledelsen.