Landskassen vinder uanset om Alcoa underbetaler eller ej

Uanset om Alcoa eller et andet international selskab i anlægsfasen af et projekt betaler den udenlandske arbejdskraft SIK-løn eller en lavere såkaldt international løn, bliver resultatet ifølge Naalakkersuisuts Storskalaredegørelse på lang sigt stort set det samme for Landskassen.
10. maj 2012 18:22

Naalakkersuisut lægger - trods den ellers erklærede modstand mod social dumping - blandt andet op til at de udefrakommende arbejdere skal gå til lavere løn end de herboende.

Og ud fra et rent økonomisk perspektiv bakkes den holdning op af beregninger i storskalaredegørelsen der viser, at det stort set ikke vil gøre nogen forskel for Landskassens skatteindtægter, om migrantarbejderne bliver underbetalt eller ej.

I redegørelsen har man opstillet tre scenarier:

Ét, hvor arbejderne ansættes på grønlandske overenskomster, ét hvor de får det halve i løn og ét, hvor de får en fjerdedel af det grønlandske lønniveau - det vil sige 45 kroner i timen.

Jo lavere lønnen er, jo færre kroner får Landskassen i indkomstskat.

Men: En stor del opvejes over tid af at selskabet så skal betale mere i selskabsskat. Det skyldes at selskabet kan trække mindre fra i skat, når den samlede anlægsinvestering bliver mindre, lyder det i redegørelsen.

Så ifølge beregningerne vil Landskassen stort set få lige meget, uanset om man underbetaler de udefrakommende arbejdere eller ej.

Ud fra beregningsmodellerne er der kun 3 millioner kroner i forskel på, om de bliver betalt efter grønlandske overenskomster eller får 45 kroner i timen.

Det understreges i redegørelsen at scenarierne alene er illustrationer og ikke udtryk for de forventede lønniveauer.

Naalakkersuisut skriver i øvrigt, at "det altdominerende bidrag til den grønlandske samfundsøkonomi vil være det skatteprovenu, og de personlige indkomster ved direkte beskæftigelse, som et projekt forventes at indbringe".

Men storskalaredegørelsen anbefaler samtidig, at migrantarbejderne skal betale mindre i skat end den øvrige befolkning.

Personskatten her i landet ligger nemlig i den høje ende i forhold til de lande, som Grønland sammenligner sig med på dette område, mener Naalakkersuisut, og de skriver derfor:

- Det må i den forbindelse betragtes som et konkurrencemæssigt skridt i den rigtige retning, at man i Grønland har indført en særlig skat på udefrakommende arbejdskraft, der er lavere end for grønlandske borgere.

Det vurderes at der vil være brug for 2.600 beskæftigede i anlægsfasen af et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq, og at anlægsfasen vil vare mellem 5 og 7 år.