Professor: - Landsforræderi kan ikke komme på tale
Eksperterne, som figurerer i artiklen, udtalte sig, inden det kom frem, hvem der stod bag invitationen.
Mandag fortalte den amerikanske præsident Donald Trump, at hans folk er blevet inviteret til Grønland.
- Vi er blevet inviteret, og de kan virkelig godt lige idéen, fordi de i nogen grad er blevet efterladt, sagde han.
På sociale medier fik dette folk til at spekulere i, hvorvidt invitationen kunne siges at være landsforræderi, hvis den er sendt af en grønlandsk/dansk statsborger.
Den fungerende landsformand, Múte Borup Egede, sagde i mandags til KNR, at han ser besøget fra den amerikanske andendame Usha Vance som en provokation mod det grønlandske samfund.
- En sådan indblanding er et brud på vores demokratiske principper og vidner om en manglende respekt for vores selvbestemmelse, siger han.
Landsforræderi kan ikke komme på tale
Ifølge Anette Storgaard, professor emerita i strafferet på Aarhus Universitet, så er al tale om landsforræderi en overdrivelse.
- Man kan ikke seriøst og realistisk sigte til at krænke rigets selvstændighed ved at invitere de der tre tossehoveder. Det, tror jeg, vil være at skyde over mål, fortæller Anette Storgaard.
Så hvis man som privatperson inviterer folk, selvom det går imod landets udenrigspolitik, kan landsforræderi ikke komme i spil?
- I Danmark bruges landsforræder i sagen mod Lars Findsen, men den sag fes ud i sandet. Det er en helt anden kaliber. Det kan være at lække oplysninger af fortrolig karakter med det formål at skade riget. Det kan være at fortælle om statshemmeligheder fra efterretningsvæsenet eller i den stil.
Kan der være gråzoner i at samarbejde med nogen, staten officielt set siger, de ikke ønsker i landet?
- Jeg kan ikke forestille mig, at man vil kunne komme efter den pågældende person med andet end offentlig bebrejdelse.
Professoren tilføjer, at en retssag kun kan komme på tale, hvis det kan bevises, at den inviterende person havde til hensigt at bryde loven – for eksempel i forbindelse med en demonstration.
- Hvis vedkommende havde en tanke om, at man vil lave uanmeldte demonstrationer eller gadeoptøjer, så kunne der komme ordensvedtagelser. Men så skal det påvises, at vedkommende har haft den type hensigter. Eller hvis personen laver en happening, som de har glemt at anmelde. Men det er en overtrædelse af mindre kaliber.
Højforræderi
Jørn Vestergaard er ligeledes professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet.
Han fortæller i en e-mail til KNR, at man - ifølge den danske straffelov - skal udføre handlinger, der har til hensigt at bringe staten under fremmed herredømme eller løsrivelse fra staten gennem udenlandsk bistand, hvis man skal sigtes for såkaldt højforræderi.
Og reglerne i kriminalloven skal forstås på samme måde, mener han - men der er en grænse.
For er du politiker, må man ikke indgå i egentlige forhandlinger med udenlandske magter om at løsrive sig fra staten. Og med 'staten' menes både, hvis et område løsrives fra staten Grønland og/eller staten Danmark.
- Som udgangspunkt er det selvsagt lovligt for grønlandske politikere og andre at føre samtaler med hvem som helst om erhvervsmæssigt, økonomisk eller kulturelt samarbejde, skriver Jørn Vestergaard, og fortsætter:
- Drøftelser, der har karakter af egentlige forhandlinger, om at indgå aftaler om løsrivelse og selvstændighed med udenlandsk mellemkomst kan efter omstændighederne være ulovlige og strafbare som højforræderi.
Hvis højforræderi skal komme på tale, så kræver det dog, at man kan bevise, at forbindelserne til USA har haft til formål at begå landsforræderi.
- Det må antages, at paragraffen kun omfatter handlinger, der har en nær forbindelse med det ønskede resultat - ikke indledende drøftelser og andre fjernere forberedelser.
