Landets vigtigste erhverv blev fejret

Traditionen tro blev fiskere og fangernes dag i går markeret med faner, mindeord og gudstjeneste flere steder i landet.
Årsdagen for fangere og fiskere blev fejret flere steder i landet med blandt andet gudstjeneste. Foto © : KNR / Johansinnguaq Olsen
16. november 2023 15:05

I går var det fangere- og fiskernes dag, og det blev markeret flere steder i landet på forskellige måder.

Selvom vejret var perfekt til at komme på havet, var flere samlet til gudstjeneste i Nuuk og andre steder i ladet for at markere dagen for fiskere- og fangere, og fanerne var traditionen tro med.

- I lever af et meget krævende erhverv, der kræver utrolig tålmodighed, sagde præsten blandt andet i sin prædiken.

Netop prædikenen var kraftfuld og styrkende for formanden for fiskere- og fangernes lokale organisation i Nuuk, NAPP, Niels Boassen, der var med til dagens gudstjeneste i Nuuk.

- Selve gudstjenesten i sig selv betyder meget, og præstens prædiken er kraftfuld og styrkende, hvilket også kom til udtryk efter gudstjenesten, fortæller Niels Boassen efter markeringen i kirken.

De omkommende er også en del af dagen

Efter gudstjenesten samlede alle fiskere og fangere sig for at hylde alle de omkommende ved kirkens mindesmærke.

- Vi samles for at vise respekt for dem, som lever af fisker- og fangererhvervet og de omkommende sømænd og deres slægtninge, siger Niels Boassen.

Der blev lagt blomster ved mindesmærket og sunget en sang af de fremmødte fiskere og fangere.

Niels Boassen er også sikker på, at det ikke kun er ham, der længe vil huske prædiken, men at den også har sat sig dybt i andre fiskere og fangere, der var til stede.

- Jeg er sikker på, at det uden tvivl vil blive husket under en sejlads, siger han.