Forslag: Grønlandske elever skal samles på danske efterskoler
I stedet for at huse blot en enkelt eller få grønlandske elever, bør en række efterskoler i Danmark specialisere sig i at have elever fra Grønland. Og skolerne bør fordele de 250-300 grønlandske unge, som hvert år rejser på et dansk efterskoleophold.
Forslaget kommer fra forstanderen på Galtrup Efterskole i Nordjylland, der er den efterskole i Danmark, som har flest grønlandske elever.
LÆS OGSÅ 17 procent af grønlandske efterskoleelever stopper før tid
- Vi finder 20 efterskoler i Danmark, som vil påtage sig opgaven og synes, det er spændende, siger forstander Jens Hvid.
De udvalgte efterskoler skal stadig have en bred palette af tilbud, som bliver efterspurgt blandt både danske og grønlandske unge, for eksempel sport og musik. Men, siger han:
- Vigtigst af alt skal der være en forståelse for elevernes kulturbaggrund og et ønske om at arbejde med den.
Petra og Kunuunnguaq: Fællesskabet gør os stærkere
Galtrup Efterskole har i dette skoleår 50 elever fra Grønland og foreløbig ingen frafald blandt dem.
Ifølge forstanderen skyldes det, at fællesskabet og trygheden ved at være flere fra hjemlandet giver overskud og mod til at lære nyt - herunder også at forbedre danskkundsskaberne.
Og spørger man den 17-årige elev, Petra Kruse Fleischer fra Uummannaq, har Galtrup Efterskole været med til at udvikle hende i en god retning.
- Før jeg tog på efterskole, var jeg en tilbageholdende type. Jeg turde ikke rigtigt spørge og at være sammen med fremmede. Men efter jeg er kommet på efterskole, er jeg ikke længere så genert, og jeg tør at være sammen med de fremmede.
Også 17-årige Kunuunnguaq Pilluarnartoq fra Tasiilaq er glad for skolen.
- Det er okay at være sammen med andre grønlændere. Det er også dejligt at være sammen med andre østgrønlændere på efterskolen, siger han.
Ifølge forstanderen giver muligheden for at tale på grønlandsk med andre elever på skolen et større mod på at blive bedre til dansk. Kunuunnguaq Pilluarnartoq er dog ikke helt enig.
- Nogle gange tænker jeg, at det går lidt langsommere med at lære det danske sprog, siger han.
Til gengæld er han blevet bedre i andre fag, føler han.
- Jeg har lært både dansk, engelsk og mange flere fag, undtagende matematik. Jeg synes, det er svært.
Forstander er uenig med efterskoleforening
I de seneste tre år har mellem 15 til 17 procent af alle grønlandske elever afbrudt deres ophold på danske efterskoler.
En rapport fra Foreningen Grønlandske Børn viser, er hovedårsagerne til frafaldet er psykiske problemer og mistrivsel blandt de grønlandske elever. Risikoen for frafald er desuden størst blandt de børn og unge, som er de eneste elever fra Grønland på skolen.
Det har fået formanden for Efterskoleforeningen i Danmark, Torben Vind Rasmussen, til at sige, at enkelte grønlandske elever slet ikke bør rejse til Danmark på efterskole, hvis de forvejen har store sociale eller psykiske problemer.
For ender det i et frafald, bliver problemerne ofte endnu større.
LÆS OGSÅ Efterskoler: Formand er overrasket over årsager til frafald
Men det er Jens Hvid fra Galtrup Efterskole helt uenig i. Han mener, at det er de danske efterskoler, der skal sætte sig bedre ind i, hvor de grønlandske elever kommer fra - og hvad de kommer med.
- Hvis man har en skole med mange grønlandske elever, bliver man også nødt til at specialisere sig og have en forståelse for kulturen og de sprogbarrierer, der måtte være. For man kan ikke omvende et grønlandsk barn på et år til at blive en dansk 10. klasseselev, siger han.
Til maj rejser forstanderen for Galtrup Efterskole og formanden for Efterskoleforeningen i Danmark til Grønland for drøfte at drøfte med Selvstyret, hvordan man kan nedbringe antallet af frafald blandt grønlandske elever på danske efterskoler.
