Løkke vil undersøge friere muligheder til Grønland og Færøerne

Den danske statsminister er parat til at se på, om Grønland og Færøerne kan få flere muligheder for at føre egen udenrigspolitik.
Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen Foto © : Jonas Fievé/KNR
26. maj 2017 06:07

Det sagde Lars Løkke Rasmussen under en debat i Folketinget tirsdag, skriver Sermitsiaq.AG.

Som det er i dag, kan Grønland og Færøerne indgå forpligtende aftaler på de områder, som er hjemtagene. Men det er fortsat Danmark, der som stat forhandler og indgår aftaler på de øvrige områder.

Og det har ikke været muligt at udvide den ordning, har Lars Løkke Rasmussen flere gange udtalt.

Men statsministeren er nu parat til at se på, om ordningen kan udvides. Derfor skal emnet tages op, når formanden for naalakkersuisut, Kim Kielsen og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, mødes til det årlige rigsmøde på Bornholm i juni.

- Det er rettidig omhu at få den diskussion i god tid, inden vi potentielt kommer til at stå i en eller anden konflikt, som involverer både Færøerne og Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.