Foto: Inspektionskutteren Tulugaq

Medie: Løkke frygtede Kina og USA i Grønland på samme tid

Der var frygten for at have to supermagter - USA og Kina - i Grønland på én gang, at statsministeren sidste sommer afviste et kinesisk selskab fra at købe den tidligere flådebase Grønnedal i Sydgrønland.

Det bekræfter kilder helt tæt på sagen til det internationale nyhedsbureau Reuters.

Forsvarsministeriet meldte i december ud, at Forsvaret vil genåbne Grønnedal som et “logistisk støttepunkt”, efter basen har været udbudt til salg i flere år.

LÆS OGSÅ Vi har behov for Grønnedal

Men genåbningen skyldtes i virkeligheden frygten for, at Kina ville få indflydelse i Grønland, hvis det kinesiske selskab General Nice Group købte basen. Selskabet henvendte sig i sommer til de danske myndigheder med interesse for at investere i Grønnedal.

Men det var for stor en sikkerhedspolitisk risiko, når Danmarks tætteste allierede, USA, også er til stede i Grønland - og som nation er geografisk tæt på Grønland, siger en kilde tæt på Løkkes beslutning.

- Det bør være åbenlyst for enhver, at Danmark ikke kan have to supermagter til at lege gemmeleg i Grønland. Jeg tror heller ikke, at USA vil finde sådan en situation morsom.

LÆS OGSÅ Kinesisk selskab i Grønnedal vil vække bekymring

Naalakkersuisoq for miljø, Suka K. Frederiksen, udtalte i første omgang, at Selvstyret ikke var blevet orienteret af Danmark om interessen i Grønnedal fra det kinesiske selskab. 

Hun erkendte dog senere, at Selvstyret var blevet orienteret, efter KNR kunne afsløre dokumenter fra Forsvarsministeriet til Selvstyret om den kinesiske hnevendelse.

Løkkes forslag om at genåbne Grønnedal fik opbakning fra et flertal i Forsvarsforligskredsen i Folketinget i sommer. Grønlandske politikere er ikke en del af forligsgruppen og blev ikke inddraget i forhandlingerne.

LÆS OGSÅ Selvstyret kendte til Grønnedal-åbning

LÆS OGSÅ Uskik ikke at invitere grønlændere med i forhandlinger

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt