Lærerlockout i DK kan også ramme grønlandske elever

Og det vil også gå ud over nogle af de ca. 240 grønlandske unge, der er på efterskole i Danmark lige nu. Og hos departementet for uddannelse afventer man situationen, siger departementschef Mikael Kristensen.

Departementet for uddannelse har været i kontakt med Efterskoleforeningen i Danmark, som kunne oplyse at 67 efterskoler ud af 220, ikke bliver ramt af lockouten.

Så det er ikke alle efterskoler, der bliver ramt, men departementschef Mikael Kristensen ved endnu ikke hvilke efterskoler, der er omfattet af lockouten.

- Det er vores forventning, at de fleste efterskoler i Danmark, faktisk vil vælge at oprette et såkaldt nødberedskab, som gør at skolen ikke bliver lukket, her i perioden.

Lockouten sker fordi staten og de danske lærere, blandt andet er uenige om en arbejdstids-aftale. En aftale, der bestemmer, hvor meget tid lærerne på de statslige uddannelser skal bruge på at undervise og på at forberede undervisningen.

- Jeg har aldrig været til en forhandling før, hvor resultatet var givet på forhånd. Det var ikke en forhandling. Sådan sagde formanden for Danmarks Lærerforening efter forhandlingen med den danske finansminister Bjarne Corydon.

Lockouten kommer til at ramme 17. 000 statsansatte lærere og op mod 281.000 elever i Danmark. Og det inkluderer blandt andre de 240 grønlandske efterskoleelever, der er på ophold i Danmark lige nu.

Hvis en efterskole med en eller flere grønlandske elever, ikke har et nødberedskab og bliver nødt til at lukke, så skal forældrene først og fremmest tage kontakt til efterskolen. Men derudover kan der intet andet gøres end at sende eleven til den kontaktfamilie, alle elever har under et efterskoleophold.

Hvis lockouten trækker ud, så skal Selvstyret overveje, hvad der skal ske med de grønlandske elever.

- Så kommer vi en situation, hvor vi er nødt til at overveje, om vi skal lade dem rejse hjem. Kontaktfamilien har jo ikke givet tilsagn om at være en familie, hvor eleven bor fast, siger Mikael Kristensen.

Og det er der jo ikke taget højde for i bevillingerne, fortæller departementschefen videre. Bevillingerne dækker nemlig ikke for en rejse til Grønland midt i perioden, som han siger.

- Når de er rejst hjem, så er der i udgangspunktet ikke økonomi til at de rejse ned igen. Så det vil være en situation, hvor man vil skulle tage stilling politisk, til hvordan vi løser det her.

Mikael Kristensen, regner med at have et overblik over hvilke elever, der bliver ramt, inden påsken.