Lægeforeningen efterlyser penge til sundhedsvæsnet

Lægeforeningen efterlyser flere midler til sundhedsvæsnet og bedre vilkår til personalet. Det vil nemlig give mere personale og gøre det lettere at fastholde, dem der allerede er ansat, lyder det fra, Ivalu Spange Frederiksen fra Lægeforeningen.
Foto © : Simon Uldum
22. april 2018 14:10
Versionist Ane-Marie Petersen

Sundhedsvæsnet oplever stor udskiftning blandt læger og sygeplejersker.

- Det kunne man måske undgå ved at forbedre deres omgivelser og vilkår. Blandt andet med en større bemanding, som gør at deres store indsats bliver omformet til større produktivitet, siger Ivalu Spange Frederiksen.

Ifølge lægeforeningen bliver der ofte talt om at sundhedsvæsnet modtager mange penge hvert år. Men ifølge Ivalu Spange Frederiksen, så er det ikke meget i forhold til andre lande og pengene bliver også brugt på andre ting end patienterne.

LÆS OGSÅ Peqqinnissaqarfiup ukkanneqarnerulernissaa Peqqinnissaqarfimmi sulisut ujartoraat

- Vi vil meget gerne bruge flere midler direkte på patienterne, men mange af omkostningerne er på transport og så videre, blandt andet transport af patienter, siger Ivalu Spange Frederiksen.

Lægeforeningen efterspørger derfor politikernes bud på, hvordan de vil forbedret landets sundhedsvæsen.

Også Det grønlandske sundhedskartel, der er repræsenterer resten af landets sundhedspersonale, har efterspurgt en sundhedsdebat i valgkampen og bedre vilkår for medarbejderne i sundhedsvæsnet.