Kvindernes advokat om erstatning: - De baner vejen for andre

Advokat Mads Pramming kunne ikke ønske sig en bedre afslutning i spiralsagen end den, der landede i går. Nu håber han på en lige så god afslutning i de andre sager om krænkelser mod grønlændere.
Mads Pramming fra Pramming Advokater fører sagen for kvinderne i spiralskandalen mod den danske stat. En sag, han nu ser som vundet. Foto © : KNR
11. december 2025 16:00

- Det er helt utroligt dejligt og verdens bedste nyhed i den sag, som er landet på en måde, hvor man næsten ikke kunne ønske sig mere, lyder det fra advokaten Mads Pramming efter gårsdagens nyhed om erstatning til kvinderne i spiralsagen.

I 2023 sendte han på vegne af 67 kvinder fra spiralskandalen et erstatningskrav på 300.000 kroner til den danske stat.

Det tal var vokset til 143 kvinder i 2024, der alle ønskede kompensation for det, de var blevet udsat for, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet, hvor over 4000 piger og kvinder fik oplagt spiral.

En kompensation, som de efter to års kamp nu får.

Det meldte Sundhedsministeriet ud i går.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.

- Det har jo den betydning, at den retssag kan vi jo lukke og den er vundet. Det er sådan jeg ser på det: Den har vi vundet, siger Mads Pramming til KNR.

- Men det er klart, at nu skal vi lige nærlæse de der dokumenter og snakke med Kammeradvokaten og med ministeriet og lige se om, der er noget tilbage.

- Men lige umiddelbart ser jeg det sådan, at den har vi jo vundet. Altså vi får jo det vi har bedt om, siger han.

Juridisk faderløse og de adopterede

For Mads Pramming er sejren ikke kun en sejr for kvinderne, som han repræsenterer, men også en mulig vej til at få afsluttet de andre sager, hvor personer med grønlandsk baggrund er blevet udsat for menneskeretlige krænkelser af den danske stat.

- Hvis de (kvinderne i spiralsagen, red.) vinder, så kan andre få. De baner vejen for nogle andre.

Pramming Advokater repræsenterer nemlig også en gruppe på foreløbigt 26 juridisk faderløse grønlændere, samt fire grønlandske adopterede, der alle har stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne.

- Der er jo ikke sagt noget specifikt om dem, men jeg kunne se i dokumenterne fra ministeriet, at ordningen (forsoningsfonden, red.) også skal omfatte andre, der er blevet udsat for diskriminerende krænkelser, siger Mads Pramming.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Og den formulering kan man ifølge Mads Pramming fortolke som om, at godtgørelsesordningen også kan omfatte andre end kvinderne fra spiralsagen.

Noget, som Mads Pramming håber, der vil blive arbejdet videre på.

Adoptioner i Grønland frem til 1979

Traditionelt set er adoptioner i Grønland foregået inden for familien efter traditionen med 'gavebørn' eller plejebørn.

Formen bliver formelt kaldt 'åben adoption', da barnet og de biologiske forældre har kendskab og ofte et forhold til hinanden.

I 1923 bliver den danske adoptionslov sat i kraft for Grønland. Loven baserer sig på 'lukkede adoptioner', hvor alle bånd og rettigheder mellem de biologiske forældre og barnet bliver brudt.

I 1976 bliver en ny, dansk adoptionslov sat i kraft for Grønland. Den strammer reglerne for bortadoption og sænker antallet af 'lukkede adoptioner' i Grønland til et minimum.

Siden slutningen af 1970'erne har Grønland stort set ikke haft adoptioner ud af landet.

Den grønlandske adoptionslov blev senest ændret i 2010 og indeholder i dag tre forskellige former for adoptioner: familieadoption, stedbarnsadoption og fremmedadoption. De to første adoptionsformer er de mest almindelige.

Kilder: "Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed", 2010 og Rigsombuddet i Grønland og oplysninger fra Adoptionssamrådet.

- Det håber jeg virkelig på – at man fra den danske stat gør det rigtige; siger undskyld og anerkender, hvad der er foregået og rydder op for alle, så det ikke bliver én sag af gangen. Det ville virkelig være det bedste, siger han.

Forfærdelig håndtering af Danmark

Hvad tænker du om den måde, som den danske regering har håndteret spiralsagen?

- I dag er jo en dag, hvor der ingen grunde er til at være ked af det. Det er jo et vanvittigt godt resultat.

- Men den måde, den her sag er blevet håndteret på, har efter min mening været helt forfærdelig, svarer Mads Pramming.

Han finder det pinagtigt, at man fra Danmarks side ikke har reageret hurtigere, da sagen først begyndte at rulle.

- At man har ikke set alvoren i det her noget før, at man har ville kæmpe mod de her kvinder i retten, og at man har været så lang tid om at anerkende og sige undskyld, siger han og tilføjer:

- Så det er med blandede følelser, men jeg synes ikke, det har været et kønt forløb for den danske stat. Dog er det er selvfølgelig godt, at man gør det helt rigtige til sidst.